USA fastholder renten

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vælger at fastholde renten. Det var også, hvad et flertal havde ventet.

Janet Yellen, Fold sammen
Læs mere
Foto: MANDEL NGAN

Federal Reserve i USA, altså den amerikanske centralbank, fastholder sine korte renter på det aktulle niveau.

Det oplyser de torsdag aften dansk tid.

Markedet havde kun sat sandsynligheden for, at den kom en rentestigning nu til 30 procent. Andre 70 procent anså det således for mest sandsynligt, at renten først ville blive hævet senere.

Dagens rentebeslutning er en foreløbig kulmination på flere ugeres gætterier og spekulationer om renten er på vej op nu eller først senere. Det er et emne, der er blevet analyseret og diskuteres intenst på de finansielle markeder gennem længere tid.

Renten har ligget uændret siden 17. december 2008. Ud over en lav rente, har den amerikanske centralbank også købt obligationer op for tæt ved 4.400 milliarder dollar, svarende til tæt ved 25 procent af det amerikanske bruttonationalprodukt. Dermed har de oversvømmet de finansielle markeder over det meste af kloden med likviditet, som har fået renterne til at falde, og prisen på aktier og mange andre aktiver til at stige.

TV: Amerikansk rentestigning kommer til december

 

Det var den tidligere centralbankchef, Ben Bernanke, som satte renten ned. Men han blev ved årets start afløst af Janet Yellen, som nu har til opgave at bringe pengepolitikken i USA tilbage til mere normalt forhold.

Den amerikanske centralbank har selv sagt, at de på længere sigt gerne vil have renten op på 3,75 procent, men det vil formentlig tage flere år, før renten igen bliver så høj.

Federal Reserve har også tilkendegivet, at de kun vil hæve renten omtrent ét procent point om året, når først de går i gang.

Renten kan dog også sættes op i større spring, hvis situationen kræver det, men det hører til undtagelserne, at det sker. Men skulle inflationen eksempelvis blusse voldsomt op, er det intet i vejren for, at renten skyder i vejret med stor hast.

TV: Investorer har behov for højere USA-rente