USA er ude af handelsaftale - Kina kan høste frugterne

TPP-aftalen var så godt som handlet på plads. Aftalen skulle sikre samhandlet i Stillehavsområdet. Et stk. præsidentielt dekret senere - ingen aftale. Og Kina ligner vinderen.

USAs præsident Donald Trump underskrev mandag en række dekreter. Blandt andet udtræder USA af TPP-handelsaftalen. Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB

»Amerika skal til at vinde igen. Vinde som aldrig før,« sagde Donald Trump i under sin indsættelsestale fredag.

Den første hverdag efter indsættelsen sidder han i Det Ovale Kontor med kuglepennen i hånden, klar til at erklære USA som vindere igen. Om det skriver han på sin Facebook-profil:

»Tidligere i dag (mandag, red.) underskrev jeg tre dekreter:
1. Træk USA ud af Trans Pacific Partnership (TPP.)
2. Genindfør Mexico City-politikken, der beskæftiger sig med ikke-statslige organisationer (ngo'er) og adgangen til abort.
3. En fuldstændig fastfrysning af ansættelser i den føderale arbejdsstyrke - med undtagelse af vores militær.«

Bid mærke i nummer 1, det gør Kina ihvertfald.

Stillehavs-frihandel

TPP-aftalen er en frihandelsaftale mellem tolv lande i Stillehavsområdet, heriblandt USA, Australien og Japan - men ikke Kina. Sammenlagt tegnede de tolv TPP-lande sig for omkring 40 pct. af verdens BNP i 2015-tal. Aftalen var godkendt i samtlige lande og af Obama-administrationen, aftalen manglede blot at blive endeligt godkendt i Kongressen - det lignede en formsag, da aftalen også var populær blandt Republikanerne.

Trump har længe været en kritiker af TPP-aftalen, og med mens blækket stadigt var vådt på dekretet erklærede Trump for rullende kameraer, at »dette er fantastisk ting for den amerikanske arbejder.«

Den tidligere præsident Barack Obama har haft svært ved at sælge ideen om TPP-aftalen til Demokraterne, der frygtede, at aftalen vil kunne udbytte amerikanske arbejdere.

»Trump sagde allerede under valgkampen, at han ikke ønskede at være en del af TPP, så det overrasker mig. Men det bryder med nogle konventionelle værdier omkring frihandel, som USA har været bannerfører for siden Anden Verdenskrig. Frihandel er en ærke Republikansk og liberal dagsorden,« siger Helge Pedersen, Cheføkonom i Nordea.

Donald Trump har sagt, at han i stedet for TPP-aftalen vil søge bilaterale-aftale med landene i Stillehavsområdet. Altså aftaler, der skræddersys til at indbefatte netop de elementer, som Trump-administrationen finder relevante for Amerika.

Hvem har kortene på hånden?

Når USA udtræder af TPP-aftalen, efterlader det et handelsmæssigt vakuum, som Kina bør se store muligheder i. Den frihandelsaftale, RECP-aftalen, som Kina siden 2012 har forsøgt at få handlet på plads med mange af TPP-landene, står nu som en åbenlys mulighed.

»At miste USA fra TPP er et stort tab. Det er der ingen tvivl om,« siger den australske premierminister, Malcolm Turnbull ifølge Ritzau.

Han tilføjer, at han har talt med både Japans premierminister, Shinzo Abe, New Zealands premierminister, Bill English, og Singapores premierminister, Lee Hsien Loong, om muligheden for at gå videre med TPP uden USA.

»Vi har ingen intentioner om at forlade denne aftale. Og der er bestemt også potentiale for, at Kina kan deltage i TPP,« siger Turnbull.

Dermed får Trump spillet Kina gode kort på hånden, der bliver båret frem af præsident Xi Jinpings noget overraskende tale ved World Economic Forum i Davos i sidste uge, hvor han forsvarede globalisering og frihandel. Det, der undrer de fleste observatører, er, at Trump udtrådte af TPP-aftalen uden at få indrømmelser.

»Trump har egenhændigt givet en stor kilde til indflydelse over Kina væk. Regel nummer et, når man forhandler, er, at man ikke giver noget væk gratis. Det har han (Trump, red.) gjort,« siger Edward Alden fra tænketanken Council on Foreign Relations til CNN Money.

Men selvom Trump møder kritik, gør han nu, lige hvad han lovede, han ville. Han kommer Amerika først og beskytter den amerikanske arbejder. Så for hans vælgere vil han have taget et stærkt stik hjem ved at udtræde af TPP-aftalen.