USA: Boligsalget skuffer i januar

Salget af eksisterende boliger i USA udviklede sig svagere end ventet i januar, hvor der blev solgt 4,82 mio. boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening.

Det svarede til et fald på 4,9 pct. i forhold til måneden før.

Ifølge Bloomberg News var der ventet et salg på 4,95 mio. boliger.

Tallet er dog kendt for at være meget volatilt og kan svinge uventet fra måned til måned.