USA angriber store overskud i Tyskland

Tyskland er alt for sparsommelig og skader dermed ikke kun Europa men hele verdensøkonomien, lyder det nu fra USA. Dermed er det ikke længere kun Kina, men også Tyskland, som USA nu forsøger at presse til at sætte mere gang i deres import.

Den tyske bilindustri er en motor for den tyske eksport. Foto: Jan Woitas/DPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA kritiserer nu i skarpe vendinger Tyskland for at føre en alt for forsigtig økonomisk politik og hobe alt for store overskud sammen over for andre lande.

Den forsigtige sparekurs i Tyskland, hvor væksten i udpræget grad trækkes af øget eksport, mens det private forbrug ligger underdrejet, skader de fleste andre lande i Europa, som kæmper en hård kamp for at få sat gang i deres eksport, lyder det i en rapport fra det amerikanske Finansministerium.

De skriver direkte, at Tysklands økonomiske politik »trækker eurolandene og resten af verdensøkonomien ned«.

Kina kritiseres også for at holde sin valutakurs »markant undervurderet«.

USA har før været ude med en tilsvarende kritik af Kina, men at det verbale skyts nu også rettes mod Tyskland, der er verdens fjerde­største økonomi efter USA, Kina og Japan, er mere usædvanligt.

Danmark rammes også

Kritikken rammer på en måde også Danmark, Sverige, Holland og Norge, der også har gigantiske overskud på betalingsbalancens løbende poster.

Danmark og Sverige har således begge et overskud på betalingsbalancen, der er tæt på seks procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det er næsten lige så meget, som det overskud på 6,7 procent af BNP, som Tyskland ifølge de seneste tal fra OECD har udsigt til at få i år.

Men de danske og svenske overskud er mere end dobbelt så store som det plus på 2,5 procent af BNP, som Kina har udsigt til at få i år, og som gennem mange år er blevet kritiseret hårdt af både USA og EU for at være alt for stort.

Tilsammen ventes fem lande i Nordeuropa, nemlig Tyskland, Danmark, Sverige, Norge og Holland, i år at få et overskud på deres betalingsbalance på tæt ved 400 milliarder dollar. Det svarer næsten til hele USAs underskud, der ventes at summe sig op til 450 milliarder dollar i år.

USA strammer dog også sin egen finanspolitik i år, endda på ganske betydelig vis. Det sker for at bringe de store offentlige underskud ned og er med til at svække amerikansk økonomi til skade for Europa.

Milliard-indsprøjtninger

Til gengæld pumper den amerikanske centralbank, Federal Reserve, gigantiske summer ud i den globale økonomi. Det sker med opkøb af obligationer for 85 milliarder dollar om måneden, hvilket er med til at sende aktiekurserne op over det meste af verden og holde liv i verdensøkonomien.

Den amerikanske kritik af Tyskland, der er en af USAs nærmeste allierede, er et markant skifte i forhold til tidligere. Gennem flere år, og især under den aktuelle gældskrise, har USA således undladt at kritisere Tyskland, fordi landet har spillet en central rolle i redningen af hele eurosamarbejdet.

At kritikken blusser op nu, kan hænge sammen med, at Tysklands nye regering er ved at skrue et program sammen for de næste års økonomiske politik. Her diskuteres det ivrigt, hvordan der kan sættes mere gang i både private og offentlige investeringer.

Men i Tyskland er der bred enighed om, at landets store overskud på handels- og betalingsbalancen er et sundhedstegn og en økonomisk styrke, det gælder om at holde fast i – nærmest for enhver pris.

En talsmand fra det tyske finansministerium siger da også som svar på USAs verbale angreb, at både EU og OECD for nylig har rost Tyskland for at føre en fornuftig og langsigtet økonomisk politik.

Den Internationale Valutafond (IMF) har dog i en del år peget på, at de store overskud i Tyskland udgør et problem for mange af de svagere lande i Sydeuropa, der slås for at få sat gang i deres eksport.

Tyskland og dermed også Danmark tjener i øvrigt også gode penge på, at gældskrisen i Europa har svækket euroen og dermed også den danske krone. Det styrker konkurrenceevnen og er med til at sætte skub i både dansk og tysk eksport.

Men USA er med sin lempelige pengepolitik også med til at presse dollaren ned, og i år er euroen rent faktisk steget med omkring fire procent over for dollaren, blandt andet fordi gældskrisen er aftaget, og risikoen for et egentligt sammenbrug af eurosamarbejdet igen anses for udelukket.