Universitetsbyer snupper Højteknologifondens støttekroner

Støtte. Virksomheder i de danske universitetsbyer løb igen i år med Højteknologifondens støttekroner.

Højteknologifonden forsøger at tiltrække virksomheder fra landets ydreområder, når der skal uddeles støtte.

Men i årets første støtterunde var det endnu engang virksomhederne fra universitetsbyerne, der trak sig sejrrigt uf den afgørende ansøgningsrunde. Af de ti projekter, der deler de i alt 94 mio. kr. imellem sig, er ni af dem skabt af virksomheder med placering i en universitetsby.

- Det er nu engang bestyrelsens opgave, at vælge de bedste projekter. Det er fri konkurrence, og når ansøgerne bliver lagt op ved siden af hinanden, bliver der ikke skelet til geografi og størrelse. Det de virksomheder, der erhvervsmæssigt har det største potentiale, som bliver valgt, forklarer direktør i Højteknologifonden Carsten Gaarn-Larsen.

I foråret har Højteknologifonden været på charmeoffensiv rundt i ydreområderne for at skabe interesse for fondens støtteordning.

Større interesse fra ydreområderIfølge Højteknologifonden er satsningen delvist begyndt at bære frugt, for bestyrelsen kan i år vælge og vrage mellem 158 projekter til de i alt tre støtterunder.

Det er et rekordhøjt antal, der ifølge ledelsen netop skyldes en lang større interesse fra virksomheder placeret i områder væk fra de store universitetsbyer.

- Det er en gammelkendt problemstilling, at de videnstunge virksomheder ligger i universitetsbyerne og i et tungt bælte gennem det østlige Jylland. Vi ser det som vores opgave at forsøge at finde virksomheder i områder, der traditionelt ikke samarbejder med universiteter. Ved at indføre mere viden i virksomhederne kan man nemlig skabe mere innovation i landet, forklarer Carsten Gaarn-Larsen.

Kan ikke ses på fordelingDa den øget interesse alligevel ikke kan spores på den endelige fordeling af støttekronerne, skyldes det, at der ifølge Carsten Gaarn-Larsen er tale om en proces.

- Det er en svær disciplin at skrive en ansøgning af den karakter. Vi forsøger at hjælpe virksomhederne og gøre dem mere bevidste om, hvad det kræver. Det er meget positivt, at vi har fået flere interesseret i ordningen. Vi har i dette forløb set mange projekter med stort potentiale over tid, forklarer Carsten Gaarn-Larsen.

Flere mmv'erDet er i denne omgang lykkes flere mmv'er end de to tidligere år at få del i støttepengene. Hvor fordelingen lå på 45 procent i de 29 projekter, som blev støttet i 2005 og 2006, befinder over 60 procent af de støttede virksomheder sig i mmv-segmentet i år.

Det skal dog siges, at fordelingen formentlig vil ændre sig en anelse efter nummer to støtterunde senere på året, da det traditionelt er større virksomheder, der her gør sig gældende. Men ledelsen glæder sig over fordelingen.

- Vi skal både have de store og de små virksomheder med. For de mindre virksomheder udvider man deres netværk og det vil give dem et løft. Det er dog stadig vigtigt, at vi også støtter de større og stærke virksomheder. For der er et videnskapløb i gang netop nu. Det handler om at tiltrække de rigtige mennesker til Danmark, og det gør man kun med attraktive projekter, forklarer Carsten Gaarn-Larsen.