United Technologies slår bundlinjeforventningerne

United Technologies kom ud af andet kvartal med et resultat pr. aktie på 1,7 dollar, hvilket overgik analytikernes forventninger om et resultat på 1,58 dollar pr. aktie ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Foto: LARRY DOWNING. United Technologies' direktør, Louis Chenevert, er tilfreds med selskabets regnskab.
Læs mere
Fold sammen

De samlede indtægter i andet kvartal endte på 16,0 mia. kr., hvilket var en smule mindre end analytikernes forventninger til en omsætning på 16,37 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Toplinjemæssigt nedjusterede selskabet en smule og venter nu en omsætning på 64 mia. dollar mod tidligere 64-65 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Selskabet forventer til gengæld nu et resultat i 2013 på 6 til 6,15 dollar pr. aktie, en positiv præcisering i forhold til den tidligere forventning om et resultat på 5,85 til 6,15 dollar pr. aktie.

»Vi havde et solidt første halvår og fortsætter med at levere. Stærke præstationer, fortsatte restruktureringsbesparelser og voksende ordrebeholdning giver os tillid til, at vi kan hæve den lave ende af vores forventninger til resultat pr. aktie,« siger direktør Louis Chenevert i regnskabet.