Uligheden vokser eksplosivt i USA

Antallet af arbejdere på mindsteløn er årsagen til, at beskæftigelsen stiger.

Hvis man går bag de amerikanske jobtal, ser man en række faktorer, som støtter præsident Barack Obamas kamp mod den stigende ulighed i landet. Antallet af job stiger, og arbejdsløsheden falder. Men hvad er det for noget arbejde, der skabes? Svaret er lavtlønsjob og deltidsjob i servicesektoren og i detailhandlen – job til langt under tyve dollar i timen og ofte helt ned til under otte dollar i timen.

Tusinder af arbejdere inden for fastfoodindustrien og restaurationsbranchen protesterer i de her dage og har fået blod på tanden, efter at Obama i en lang række taler har lovet at gøre noget effektivt ved det faktum, at det de seneste 30 år er blevet langt sværere at bevæge sig fra bunden af samfundet op i den pænere del af middelklassen. Flere og flere fastholdes i en fattigdom, også selv om de pukler, og det giver grundlag for række protester, som USA ikke har set i mange år.

De seneste jobtal, der blev offentliggjort i sidste uge, viser at der blev skabt 162.000 nye job i juli måned. Under det forventede, men alligevel dog nok til at følge med det voksende befolkningstal. Problemet er blot, at halvdelen af disse job er blevet skabt i den absolutte lavtlønsindustri, hvilket ikke kan siges at hjælpe økonomien på vej eller at være et tegn på et større opsving, som til en vis grad er i gang i USA. Mange af disse job er oven i købet på deltid, men tæller alligevel med i statistikken.

Og så er der lige faldet i arbejdsløshedstallet, som også har været støt nedadgående.

Men bag om disse tal ligger der åbenbart også en uhyggelig forklaring. Mange har ikke meldt sig på arbejdsmarkedet af den simple grund, at de ikke tror, at der findes et job eller eksisterer et arbejde, de kan leve af. Så det faldende arbejdsløshedstal kan ikke udelukkende tolkes som om, at der er et opsving på vej. For der er en række faktorer, der gør, at befolkningens pessimisme hænger ved. Det er blevet sværere at kravle op ad den sociale rangstige, hvis ikke du er superuddannet. De gode faglærte job mangler. Og frem for alt er mere og mere arbejde af den type lagt i serviceindustrien, hvor du får en løn, du ganske enkelt ikke kan leve af. De rige bliver rigere, og der bliver oven i købet også flere af dem. Men det hjælper ikke den store skare af amerikanere, der har en jævn skoleafslutning, og som tidligere kunne leve som en almindelig middelklassefamilie med et job, der betalte nogenlunde. Og det er blevet sværere af mange grunde.

Derfor hører vi også den ene gang efter den anden præsidenten tale om at hæve minimumslønnen til et niveau, der »stadig vil være under den løn, der var mindstelønnen under Ronald Reagan set i nutidens købekraft«, som Obama slår fast.

For præsidenten vil selvfølgelig heller ikke stå som en person, der lover ubegrænsede lønforhøjelser til folk i en tid, hvor store dele af den amerikanske industri stadig kæmper med globaliseringens konsekvenser med tab af middelklassejob til andre dele af verden. Men en lang række statistikker viser, at USA har en række modsatrettede problemer, hvoraf et af de mere alvorlige er, at det for en lang række mennesker er blevet sværere at klare sig, også selv om man arbejder fuldtid.

Det statistiske faktum, at der er flere, der arbejder fuldtid og stadig er fattigere, er i fokus i en lang række af Obamas taler. Det er selvfølgelig samtidig et forsøg på at skubbe en reform af hele arbejdsmarkedet i gang. Og på en lang række områder ligger han ikke langt fra dele af det republikanske parti i disse ønsker. Men én ting adskiller Obama fra republikanerne, og det er skatten. Obama ønsker en skattereform og et opgør med de mange skattefradrag, der kun kan udnyttes af de allerrigeste, og ikke af de personer, der ønsker at arbejde sig op. Men foreløbig strander det på de ideologiske modsætninger, der eksisterer i Kongressen, hvor enhver tanke om at ændre skatterne eller at sætte skatten op for nogle grupper ikke engang kan diskuteres.

Men tallene taler sit tydelige sprog. Opsvinget er i gang, men risikerer at falde sammen af mangel på arbejdskraft. Folk holder sig fra at stille sig op i arbejdsløshedskøen og lever fra hånden til munden eller af opsparing. Og de, der går ud på arbejdsmarkedet, risikerer at få en løn, de ikke kan leve af. Det er et reelt problem, og det kan sætte en stopper for den økonomiske genrejsning. De færreste er i tvivl – heller ikke republikanerne – om, at USA bør i gang med større reformer. Men den ideologiske kamp i Kongressen forhindrer den nødvendige debat.