Ulandssatsning kan ramme Vestas i nakken

Vindmølleselskabet Vestas vil med et stort opslået projekt levere energi til en million af verdens allerfattigste inden for tre år. Projektet har potentiale, men satsningen er risikabel og kan ramme Vestas som en boomerang, understreger eksperter.

Vestas offentliggør i dag, at virksomheden går med i et stort projekt, som skal skaffe strøm til nogle af verdens fattigste mennesker. De første møller skal opstilles i det nordlige Kenya. Foto: Ben Northover
Læs mere
Fold sammen

Vestas lancerer i dag projektet »Wind for Prosperity«, hvor målet er at levere vindmøllestrøm til en million af verdens allerfattigste inden for tre år. Lanceringen foregår i New York, og projektet bliver slået stort op med opbakning fra bl.a. FNs generalsekretær Ban Ki Moon og forretningsmanden Richard Branson.

I Danmark roser flere eksperter i marketing og CSR projektet, som, de mener, har stort potentiale. Men det rummer også en række risici, understreger de. Wind for Prosperity kan nemlig skade Vestas’ brand, hvis det ikke lykkes at føre de store visioner ud i livet. På den anden side er der risiko for, at Vestas kan møde kritik for at udnytte nogle af verdens fattigste, såfremt forretningen viser sig at være lukrativ.

»Hvis projektet fejler på grund af politisk ustabilitet eller korruption, går det både ud over de lokale, som ikke får energi. Men det går også ud over Vestas’ brand, fordi man vil blive associeret med løfterne, som aldrig blev indfriet. Samtidig vil det være vigtigt for Vestas at have gode kontakter på jorden for at sikre vedligehold af møllerne. Det kan sende et dårligt signal og skade forretningen, hvis ældre vindmøller ender med at stå og forfalde rundt omkring,« siger Kai Hockerts, professor i marketing og CSR på Copenhagen Business School.

Bagslag for Telenor

Han drager en parallel til teleselskabet Telenor, som i slutningen af halvfemserne indgik i et samarbejde med Grameen Bank specialiseret i mikrolån i Bangladesh. Projektet gav mange i Bangladesh adgang til telefoni, og det gav Telenor positiv omtale. Men undervejs rendte Telenor ind i negative historier dels om arbejdsforholdene i Bangladesh og dels om uenighed med Grameen Bank om, hvor mange penge teleselskabet måtte tjene på projektet.

Jeanette Lemmergaard, forskningsleder i strategisk kommunikation & ledelse på SDU, ser også en række udfordringer for Vestas, hvis Wind for Prosperity ikke går som håbet.

»Når man kommunikerer noget og slår det stort op, så må man forvente, at der vil stå nogen bagefter og holde én ansvarlig,« siger hun.

I forhold til sammenligningen med Telenor og Grameen Bank hæfter hun sig samtidig ved, at Vestas kalder Wind for Prosperity »ren forretning« og hverken filantropi eller CSR.

»Det kan være en fordel for virksomheden, at man toner rent flag og siger: Det er business før alt andet. På den måde kan man måske undgå nogle problemer omkring signalforvirring,« lyder det.

Vestas arbejder på den første del af Wind for Prosperity-projektet i det nordlige Kenya, og i samme område har olieselskabet Tullow Oil aktiviteter. For nylig blev olieselskabet tvunget til at trække sig ud af området i nogle uger på grund af optøjer. Selskabet lovede tilsyneladende mere, end man kunne holde. Og det skabte frustration.

Lokale aktører er afgørende

Problemer af den type kan Vestas også rende ind i, forklarer den danske ambassadør i Kenya Geert Aagaard Andersen.

»Det er centralt for Wind for Prosperitys succes, at Vestas indgår i en tæt dialog med den lokale befolkning, der skal aftage elektriciteten. De sidste års oliefund har gjort ressourcespørgsmålet til et sprængfarligt emne i de fattige områder, hvor befolkningen ønsker at få information, blive inddraget og se nye arbejdspladser etableret. Det bliver afgørende for Vestas at trække på erfaringer fra investeringer i lignende områder og desuden kende den lokale kultur, etniske forhold, magtstrukturer og de politiske vinde, der blæser,« siger ambassadøren.

Vestas understreger, at man er stålsat på at leve op til sine mål.

»Samtidig er vi meget påpasselige med ikke at love de lokale noget, vi ikke kan holde. Det kræver nøje planlægning først med de lokale myndigheder og siden, når vi lægger planer for de enkelte samfund og vi engagerer os lokalt,« skriver Vestas’ pressechef Michael Zarin i en e-mail.

Læs også: Analyse af 56 miljøteknologiske selskaber