Ukraine vil have flere penge af Rusland

Ukraine vil hæve prisen for at transportere russisk gas gennem landet. Det oplyste en førende ukrainsk politiker torsdag.

Foto: DARIUSZ DELMANOWICZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Forhandlingerne er i praksis allerede begyndt. Vi har oplyst om nødvendigheden af at forhøje disse tariffer,« sagde den parlamentariske leder af Julia Timosjenkos parti, Fædreland, Sergej Soboljev, ifølge den russiske erhvervsavis Vedomosti.

Sobeljev tilføjede, at Ukraine ikke er bange for modreaktioner fra russisk side, fordi Ukraine i dag betaler verdensmarkedspris for den russiske naturgas. Men transitafgiften er ikke på verdensmarkedsniveau, sagde han.

Fra russisk side har man alligevel tænkt sig at reagere, nemlig ved at finde andre veje at transportere gassen ad. Det oplyste den viceadministrerende direktør for Gasprom, Andrej Kruglov. Han pegede dels på Jamal-gaspipelinen, som løber via Hviderusland og Polen, og dels på Nord Stream, som løber under Østersøen, tæt forbi Bornholm.

»(Jamal og Nord Stream) vil til en vis grad kunne kompensere for problemer med transit af gas gennem ukrainsk territorium,. hvis sådanne problemer skulle opstå,« sagde Kruglov ifølge Vedomosti.

Den ukrainske regering oplyste i dag, at den budgetterer med fra 1. april at skulle betale markedspris for den russiske naturgas, nemlig 480 dollar pr. 1.000 kubikmeter. Ukraine aftalte i 2010 en rabat på sine gaskøb på 100 dollar pr. 1.000 kubikmeter som led i en aftale om at forlænge lejemålet på de russiske baser på Krim i 25 år. I en aftale sidste år mellem Gazprom og det ukrainske statslige gasselskab, Naftogas, blev rabatten forhøjet.

Tirsdag oplyste præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, at der ikke længere var noget grundlag for at give Ukraine rabat på gassen, eftersom Krim nu var indlemmet i Rusland, og og Ukraine i øvrigt var bagud med sin gasregning.