Udlicitering har trange kår

Udlicitering, halvfemsernes borgerlige mantra, er på retur. Dels fordi vælgerne vil andet, og dels, fordi det aldrig er blevet gjort rigtigt, mener førende eksperter.

Det går baglæns med udliciteringen af offentlige opgaver til private virksomheder.

Det har blandt andet studier fra universitetsprofessor Martin Paldam vist, og det blev i går bekræftet af Udliciteringsrådets formand, Erik Bonnerup, da han talte på en konference på Christiansborg:

»Jeg er ked af, at det er blevet så politiseret.«

Han mener, at befolkningen fejlagtigt opfatter medarbejdere og ledere i det offentlige som altruistiske, mens private firmaer udelukkende ses som værende pengebegærlige.

Han opfordrede politikerne til at give lige vilkår for private og offentlige opgavebydere, blandt andet ved at tage højde for lønsumsafgifter og momsbetaling, som offentlige institutioner kan være undtaget fra.

Det kender Arriva A/S danske direktør, Johnny Hansen, alt til. I årevis kæmpede Arriva på busmarkedet med blandt andet Combus, der med statspenge i ryggen konkurrerede til underpriser med de private busoperatører.

Johnny Hansen mener, at udliciteringen er udmærket til at presse priserne på kollektiv trafik ned, men det giver uheldige incitamenter, forklarede han, og henviste blandt andet til, at Arriva får en fast pris pr. times togdrift af staten.

»Jeg har ikke incitament til at udvikle min forretning. Det duer ikke.«

Johhny Hansen er samtidig rasende over, at DSB har langt bedre økonomiske muligheder for at konkurrere om togpassagerernes gunst. Ifølge Arrivas oplysninger er tilskuddet til Arriva pr. kørt kilometer på otte kroner, mens DSBs tilskud er på hele 23 kroner.

»Det er man nødt til at se på,« sagde Johnny Hansen, der også pegede på, at det var de mindst attraktive ruter, som Arriva fik lov at byde på, da de vandt licitationen.

Erik Bonnerup mener, at den taktik ofte anvendes. Men i stedet for at udlicitere de værste opgaver, burde det offentlige udlicitere meget attraktive opgaver, for at få meget attraktive løsninger af opgaverne.

»Sådan gjorde vi da i forsikringsbranchen, da jeg arbejde der,« sagde Bonnerup.

Ifølge Martin Paldam, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er der tre vigtige faktorer, som kan påvirke graden af udlicitering. For det første har det været opfattet som moderne, og moderne kommuner har således haft en højere udliciteringsgrad, end kommuner man kunne opfatte mere gammeldags.

For det andet er kommunerne udsat for et økonomisk pres for at spare og effektivisere. For det tredje påvirkes udliciteringen i den enkelte kommune ikke af, hvilket parti som har magten - her kan ikke måles nogen forskel - men af, hvilken interessepolitik der dominerer. Er der en overvægt af offentligt ansatte eller personer som lever af det offentlige (pensionister, m.fl.) blandt kommunens indbyggere, så har kommunen som regel mindre udlicitering, viser Paldams studier.

Lever af det offentlige
De offentligt ansatte, pensionisterne og andre på offentlig forsørgelse, udgør cirka tres procent af indbyggerne i gennemsnit i kommunerne. Men det kan svinge fra mellem fyrre til firs procent af indbyggerne, og derfor er der også stor forskel på udliciteringsgraden.

»Medianvælgeren lever af det offentlige, og hun kan ikke lide udlicitering,« sagde Martin Paldam, om hans forklaring af, at kommunernes udliciteringsgrad er faldet under den borgerlige regering.

»Det er ligesom privatiseringer, dem er det også slut med,« sagde Paldam, og pegede på, at regeringens fritvalgs-politik, der lignede en afløser for udliciteringssagen, havde en indbygget svaghed:

»Det lyder uhyre sympatisk, men er ikke styret af markedsmekanismen. Det kan blive et valg uden økonomiske konsekvenser (for den enkelte borger, red.).«

Ifølge Paldams opgørelse er udliciteringsgraden i kommunerne faldet fra over 11,5 procent til under 11 i løbet af bare to år.