Udlandet skal sikre dansk biotek

Mangel på kapital og tilbageholdende lokale og nordiske investorer truer hele underskoven af danske biotekselskaber. Kun fem danske biotekselskaber har amerikanske investorer.

Selv om den danske biotekbranche har internationale ambitioner, så bygger de næsten udelukkende på penge fra regionale nordiske eller lokale danske investorer.

Så godt som alle selskaber har forskningsmæssige bånd til USA, hvor markedet for risikovillig kapital er mildere stemt over for biotekbranchen, end det er tilfældet i Danmark. Men virksomhederne har tilsyneladende ikke held til at bruge deres amerikanske kontakter til at sikre deres firmaers finansielle fremtid. Blot fem af de over 100 danske biotekselskaber har amerikanske investorer bag sig.

I over et år har de lokale biotekinvestorer holdt igen med nye investeringer. Imens er mange danske selskaber blevet stadigt mere pressede. Flere steder i branchen rebes sejlene, der fyres folk og lægges projekter i mølposer.

Men trods lommesmerterne tænker de fleste selskaber lokalt, når de skal rejse penge til fremtidig overlevelse, konstaterer Niels Gerner Larsen, analysechef hos bioteknetværket Medicon Valley Academy, MVA.

»De danske virksomheder kigger helt til San Diego, når det handler om forskning, men de nøjes med at kigge ud af vinduet, når de skal finde investorer. Selskaberne må gøre sig klart, at internationale investorer og ledelse med international kompetence er afgørende for, om et selskab klarer sig. Samtidig bliver det sværere at rejse penge hos lokale investorer. Derfor er det nødvendigt for dem at være mere opsøgende over for udenlandske investeringer, end de hidtil har været,« siger Niels Gerner Larsen.

Eventyret kan ende brat
Henrik Lawaetz, partner i Scandinavian Life Science Venture, efterlyser mere aggressivitet hos de danske biotekselskaber.

»Der er en stærk tro på, at blot man har forskningen i orden, så giver resten sig selv. Det er en farlig mangel på »drive«, som kan få økonomiske konsekvenser for de danske selskaber,« siger han.

Jesper Zeuthen, direktør for biotekinvesteringerne hos Bankinvest, den største investor i dansk biotek, erkender problemet.

»Eventyret kan ende brat for mange af regionens virksomheder, hvis de ikke formår at skabe interesse om sig selv hos udenlandske investorer - herunder især de amerikanske,« siger Jesper Zeuthen.

»For os er det vigtigt at udvide udenlandske investorers kendskab til dansk biotek. At skaffe eksempelvis amerikansk kapital ind i et porteføljeselskab er med til at minimere den risiko, vi har påtaget os. Så for os er det helt afgørende at udlandets kendskab til Medicon Valley bliver forbedret,« siger Jesper Zeuthen.

85 procent af alle de milliarder af dollar, der hvert år investeres i biotek, bliver tildelt amerikanske og canadiske selskaber.

Ifølge Michael Wolff, tidligere finansdirektør i Genmab og nuværende finansdirektør i biotekselskabet LifeCycle Pharma, bør de danske biotekselskaber være langt bedre til at få del i den amerikanske »kage«, end de er i dag.

»De danske virksomheder har været gode til at benytte sig af de lokale investorer. Men de skal gøre sig bedre i udlandet. De skal være mere opsøgende og pågående. Evnen til at skabe netværk er helt afgørende. Det er hårdt arbejde, og man får ikke meget ud af det i begyndelsen,« siger han.

100 møder på 10 dage
Michael Wolff, som netop vendt hjem fra USA efter en tur med raslebøssen, var med til at skaffe Genmab 1,7 mia. kr., da selskabet blev børsnoteret i 2001 og fik amerikanske Medarex i ryggen.

»I en periode arbejdede vi vanvittigt hårdt. Vi havde 100 møder på 10 dage ud fra devisen: Jo flere man taler med, desto større er dine chancer. Men her var der tale om en børsnotering, som skete under stor opmærksomhed. For små biotekselskaber er arbejdet med at rejse penge langt sværere,« siger Michael Wolff.

Niels Gerner Larsen fra Medicon Valley Academy understreger, at de danske investor-selskaber har et stort ansvar i forhold til markedsføringen over for udlandet.

»I sidste ende er det virksomhedens direktion, der har ansvaret for at skabe opmærksomhed om selskabet. Men investorerne må også tage aktivt del i arbejdet på at udvide netværket omkring virksomheden,« siger han.

»Det gør vi også,« siger Trine Winterø, direktør for Symbion Capital, som er det største investeringsselskab inden for helt unge high-tech selskaber.

»Men det er meget vanskeligt at trænge igennem i USA. Man bliver altid modtaget venligt af amerikanerne. Men de har masser af fremragende amerikanske selskaber at investere i og holder sig derfor tit tilbage, når danske selskaber og danske investorer forsøger at markedsføre sig,« siger hun.

Det tager tid
Christian Hansen, partner i ventureselskabet Nordic Biotech, genkender problemet men har en forklaring:

»Den danske branche er langt yngre end den amerikanske. Skal et dansk selskab imponere en amerikansk investor, så kræver det et væsentligt højere niveau end de fleste danske selskaber med deres unge alder rimeligvis kan have«.

Men i en tid med kapitalkrise er det vigtigt for de danske selskaber at blive trimmet hurtigst muligt, så de er i stand til at leve op til de krav, som amerikanske investorer møder op med.

»Nogle selskaber kan forbedre deres management, købe projekter og andre kosmetiske ting. Men ingen kan komme uden om, at det tager tid at nå et niveau, som er attraktivt for de professionelle amerikanske fonde«.

Ifølge Christian Hansen er der en betydelig aktivitet blandt både selskaber og investorer i forsøget på at tiltrække udenlandsk kapital.