Udland: Kinesere udnytter Kyoto-hul - Stærk inflation i Storbritannien mm.

Tidligere VW-chef tilstår

(BERLIN) Tidligere personaledirektør i VW, Peter Hartz, erkender personligt at have godkendt bestikkelse af fagforeningsrepræsentanter i VW's bestyrelse og bedriftsråd.

Kinesere udnytter Kyoto-hul

(LONDON) Kinesiske fabrikker beskyldes for at udnytte et hul i Kyoto-aftalen, der gør det muligt for dem at tjene store penge ved handel med udledningstilladelser til drivhusgasser.

Stærk inflation i Storbritannien

(LONDON) Storbritanniens arbejdere kræver store lønstigninger efter nye tal, der viser en inflation i forbrugerpriserne på 4,4 procent – det højeste i 15 år.

IMF optimistisk omkring vækst

(WASHINGTON) Ifølge Den internationale Valutafond er verdensøkonomien mere robust end hidtil antaget, og IMF venter en global vækst på omkring fem procent for 2007.

Mulige købere til Alitalia

(PARIS) Air France-KLM holder døren åben for et købstilbud på det nødlidende italienske luftfartsselskab Alitalia. Det resulterer i en kraftig stigning i Alitalia-aktier.

Svenskere drikker mindre

(STOCKHOLM) Den officielle statistik viser, at svenskernes alkoholforbrug mindskes. Men det store antal afholdende indvandrere spiller ind på tallene.

Saudier mod produktionsbegrænsning

(LONDON) Den saudi-arabiske energiminister Al Naimi siger, at der ikke er nogen grund til at begrænse OPECs olieproduktion yderligere i øjeblikket. Udtalelsen fremkaldte omgående et fald i prisen på råolie.

Ja til kinesisk revaluering

(BEIJING) Det kinesiske ministerium, der er ansvarligt for eksportindsatsen, slutter sig nu til de stemmer, der anbefaler en opskrivning af den kinesiske valuta.

Gazprom vi bedre sit image

(MOSKVA) Det statsligt kontrollerede russiske energiselskab Gazprom forhandler med flere pr-bureauer om en stor kampagne, der skal forbedre selskabets image i EU og USA.

Airbus taber markedsandel

(TOULOUSE) Europæiske Airbus havde i 2006 sin hidtil næstbedste ordreindgang. Men amerikanske Boeing gjorde det bedre, og Airbus taber markedsandele. Det ser ikke ud til, at 2007 kan ændre ved det.

Måske forbud mod voldelige spil

(DRESDEN) På et møde mellem EUs justitsministre er man kommet et skridt nærmere et forbud inden for EU mod voldelige videospil. Man frygter, at der er en sammenhæng mellem spillene og voldelig adfærd blandt børn og unge.

Overskud af fladskærme

(SEOUL) LG Philips LCD, der er verdens næststørste producent af fladskærme, forudser et vanskeligt år. Årsagen er et overudbud af fladskærme med prisfald til følge.