Udland: Iagttagere venter rentepause - Stor jobvækst i Tyskland mm.

Libération bliver aktieselskab

(PARIS) Det franske ungdomsoprørs talerør, avisen Libération, bliver nu omdannet til et aktieselskab. Blandt andet skyder Edourd de Rotschild et større beløb i projektet.

Iagttagere venter rentepause

(FRANKFURT) I denne uge er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank. Et flertal af eksperter venter, at ECB vil afvente resultatet af den tyske momsforhøjelse og holde en pause i den glidende rentestigning. Til gengæld ventes en ny stramning til sommer.

Stor jobvækst i Tyskland

(BERLIN) I december faldt ledigheden i Tyskland mere end i nogen anden måned siden landets genforening for 17 år siden. Alt tyder nu på et markant opsving i tysk økonomi.

Patentstrid afsluttet

(NEW YORK) Eastman Kodak og Sony har afsluttet en næsten tre år lang patentstrid om teknologi til digitalkameraer.

GM satser på udlandet

(DETROIT) 2006 blev året, hvor General Motors solgte flere biler i udlandet end på det amerikanske hjememmarked. Det er en tendens, koncernen venter vil fortsætte.

Opbrud i bilbranchen

(DETROIT) Et survey blandt ledende folk i bilbranchen tyder på en række nye alliancer, fusioner og konkurser de kommende år. Fabrikkerne er pressede af finansielle problemer og overkapacitet.

Uro giver kursfald

(BANGKOK) Bomber, uroligheder og politisk ustabilitet betød, at thailandske aktier tog et kraftigt dyk efter årsskiftet

OECD: Euro er en fordel

(PARIS) Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD siger i en ny analyse, at euroen har været en klar fordel for deltagerlandene. Analysen frikender euroen for ansvar for lav økonomisk vækst.

Australien ramt af global opvarmning

(CANBERRA) Nye data viser, at Australien foreløbig er et af de områder, der er hårdest ramt af den igangværende globale opvarmning.

Hviderusland bider fra sig

(MOSKVA) Hviderusland er ikke tilfreds med aftalen om gaspriser med Rusland og truer med at indføre gebyr for transit af russisk olie gennem hviderussisk territorium.

Stor vækst i Singapore

(SINGAPORE) Tal for den økonomiske vækst i Singapore i fjerde kvartal af 2007 tyder på, at bystatens vækst i det nye år kommer op over de forudsete fire til seks procent.

Pinault får deadline

(PARIS) Den franske mogul Francois Pinault skal inden udgangen af denne uge afgive et konkret bud på energiselskabet Suez, hvis han skal med i opløbet.

Triumph scorer på det grå guld

(LONDON) Det klassiske britiske motorcykelmærke Triumph blomstrer under efterspørgsel fra modne mænd, der søger tilbage til deres unge dage på en af selskabets modeller.