Udland: Gennembrud i chipteknologi - Pfizer foran forandringer mm.

Skæv udvikling i Japan

(TOKYO) For femte år i træk stiger profitterne og aktiekurserne i Japan, men lønningerne og det japanske privatforbrug halter bagefter, skriver avisen Wall Street Journal.

Gennembrud i chipteknologi

(NEW YORK) Computerfirmaet Hewlett-Packard siger, at man har opnået et gennembrud i udviklingen af computerchips ved hjælp af elementer fra nanoteknologien.

Pfizer foran forandringer

(NEW YORK) Efter udskiftning i topledelsen står medicinalfirmaet Pfizer over for omfattende personalenedskæringer og nytænkning inden for produktudvikling og markedsføring. Flere præparater fra Pfizer har skuffet i testfasen i den seneste tid.

Tilnærmelse Kina-ASEAN

(CEBU) Kina og organisationen af sydøstasiatiske lande (ASEAN) har underskrevet en handelsaftale på serviceområdet, der kan være starten på verdens største frihandelszone. Aftalen følger en tidligere aftale på industriområdet.

Risikogælden vokser

(NEW YORK) I USA vækker det bekymring, at den andel af den samlede gæld, der har den højeste risiko for ikke at blive betalt tilbage, er i markant vækst. Det drejer sig om de såkaldte 'junk bonds'., som nogle sammenligner med lotterisedler.

Euro hersker på obligationsmarkedet

(LONDON) Euroen har nu også erstattet den amerikanske dollar som den vigtigste valuta på de internationale obligationsmarkeder.

'Venlige' samtaler om Scania

(BERLIN) Bestyrelsesformændene for Folkevognsfabrikkerne, Investor (Scanias næststørste aktionær) og MAN indleder nu såkaldt venlige samtaler om MANs fjendtlige overtagelsestilbud på svenske Scania.

Stadig fare for fugleinfluenza

(JAKARTA) Der er en opblussen af den farlige fugleinfluenzavirus H5N1 i Asien, og verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om, at den meget vel kan sprede sig til Europa.

Bundesbank slankes i toppen

(BERLIN) Ledelsen kommer også til selv at mærke nedskæringerne i den tyske Bundesbank. Antallet af direktører skæres ned fra otte til seks tre udpeget af forbundsregeringen og tre af delstaterne. Nedgang i kontanthåndtering og kompetenceoverførsel til Den europæiske Centralbank mindsker Bundesbanks opgaver.

Airbus søger forlig

(TOULOUSE) Airbus-selskabet søger at opnå et udenretligt forlig med tre medarbejdere, der har sagsøgt Airbus for diskrimination i forbindelse med deres medlemskab af det franske fagforbund CGT.

Debetkort vokser hurtigst

(LONDON) De såkaldte debetkort, der på forhånd fyldes op med penge, er den hurtigste voksende sektor inden for kredit- og betalingskort fra europæiske banker.