udland: BP-topchef på førtidspension - Indere på togt i Europa mm.

General Electric køber flydivision

(LONDON) General Electric køber flydivisionen af britiske Smith"s for 4,8 mia dollar. Den er underleverandør til flyfabrikkerne, og købet markerer en ny europæisk ekspansion for GE.

BP-topchef på førtidspension

(LONDON) John Browne går af før tiden som adm. direktør for British Petroleum efter en række problemer med sikkerheden og med konkurrencemyndighederne. Browne erstattes af Tony Hayward, hidtidig chef for produktion og olieefterforskning i selskabet.

Indere på togt i Europa

(NEW DELHI) Det går begge veje: den indisk ejede Hinduja Group overvejer at købe en kontrollerede andel i Telecom Italia. Det understreger det store indiske erhvervslivs globale ambitioner.

Sjældne roser til General Motors

(DETROIT) Iagttagere og brancheanalytikere ved det store Detroit Auto Show bemærker, at GM har lært af markedet og er begyndt at lave de biler, forbrugerne faktisk vil have.

Tidligere Siemens-chef under anklage

(FRANKFURT) Bestikkelsesskandalen hos tyske Siemens kravler op i systemet den tidligere finansdirektør Heinz-Joachim Neubürger er nu nævnt som mistænkt, og topchef Klaus Kleinfeld siger, at Siemens overlevelse er truet af skandalen.

Chefer må selv til lommerne

(WASHINGFTON) Nye offentlighedsregler tvinger en række store amerikanske selskaber til at begrænse frynsegoder til ledelsen som privat brug af firmafly og gratis medlemskab af golfklubber.

Multifjernsyn fra Hewlett-Packard

(NEW YORK) Computerfirmaet HP introducerer nu et tv, der også kan bruges til at vise seerens egne digitale billeder og afspille musik fra nettet, uden at man også behøver en pc.

Tyskland forbereder sig på uroligheder

(BERLIN) De tyske myndigheder forudser omfattende uroligheder under de kommende sommers G 8-møde i Berlin. Ekstremister på både venstre og højre fløj menes at forberede ballade.

Accepterer energiliberalisering

(BRUXELLES) EU Kommissionens planer for et mere liberalt energimarked i Europa er hidtil stødt på tysk modstand, men nu lægger tyskerne op til et kompromis ved EU-topmødet til marts.

Ulighed fremmer protektionisme

(NEW YORK) Chefen for The Federal Reserve Bank of New York advarer om, at den voksende kløft mellem de rige og de mere jævne amerikanere svækker opbakningen til frihandelstanken.

For meget kul på

(BEIJING) Den kinesiske regering har svært ved at styre energiindustrien under det kraftige økonomiske boom. Det gælder især kulværkerne, og Kina har 16 af verdens mest forurenede byer, skriver nyhedsmagasinet Newsweek.