Udbrydere overlevede Vigilante

Sikkerhedsvirksomheden Vigilante, tidligere Munkedal &



Neupart, er gået konkurs, og det efterlader Protego med et

udækket erstatningskrav i millionklassen



- Vi havde ret til en større erstatning på grund af chikane og uretmæssig anmeldelse

fra Vigilante, men de er desværre gået konkurs, siger adm. direktør Viggo Janum fra Protego.



Protego blev

stiftet i juni 2002 af flere medarbejdere fra den danske del af Vigilante, der forinden var erklæret konkurs.



Efterfølgende

rejste Vigilante en fogedsag mod Protego med beskyldninger om uretmæssig brug af Vigilantes kildekode.



I december kunne

ComputerWorld berette, at det gik skidt for amerikanske Vigilante.Com Inc. og det franske datterselskab Vigilante S.A.. Det franske

datterselskab var gået konkurs, og moderselskabet var uden værdier. Viggo Janum fortæller, at Vigilante tabte fogedsagen

mod Protego.

Fremskridt i Danmark

I Danmark går det fremad for Protego. Bruttofortjeneste steg fra 2,8 mio. kr. i

2002 til 7,1 mio. kr. i 2003. 2002-regnskabet er dog kun for fem måneder.



- Vi har oplevet en markant vækst i antallet

af kunder og er nu oppe på 400. Heraf er de 50 blandt de 100 største danske virksomheder, siger Protegos direktør.



Det

danske IT-sikkerhedsfirma hviler på tre ben: Rådgivning, uddannelse og services. Uddannelses-aktiviteterne steg fra 200

kursusdage i 2002 til 1720 i 2003.



- Vi er formentligt den største udbyder af kurser inden for IT-sikkerhed, siger Viggo

Janum.



Årets resultat er på minus 200.000 kroner, men kunne være lidt større. Selskabet har aktiveret

udviklingsomkostninger for 2,3 mio. kr., men ikke foretaget afskrivninger på disse.



Viggo Janum fortæller, at Protego

venter vækst i både omsætning og indtjening i 2004.



I foråret sidste år var antallet af ansatte

på 30, men to fyringsrunder har bragt medarbejderstaben ned på 22.