Uber-rival på jagt efter nicifret kapitalindsprøjtning

Den San Francisco-baserede kørselstjeneste Lyft er i gang med en stor charmeoffensiv over for nye investorer, som den håber kan bidrage med 500 mio. dollar - eller 3,5 mia. kr. Det skriver Wall Street Journal.

Den San Francisco-baserede kørselstjeneste Lyft er i gang med en stor charmeoffensiv over for nye investorer, som den håber kan bidrage med 500 mio. dollar - eller 3,5 mia. kr. Det skriver Wall Street Journal. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANISH SIDDIQUI

Lyft er langt efter Uber målt på markedsandel og er kun til stede på det amerikanske marked, men tjenesten forsøger ihærdigt at udnytte rivalens mange kontroverser.

Ubers kontroverser inkluderer anklager om sexchikane og tyveri af hemmeligheder, en video af topchef Travis Kalanick som råber af en Uber-chauffør og en kampagne på Twitter, som protesterede mod appens rolle i Donald Trumps nye administration.

Lyft oplevede en stigning i markedsandel efter kampagnen mod Uber på Twitter, som opfordrede folk til at slette appen fra deres telefon. Den 13. februar var Lyfts markedsandel 20,8 pct., en markant stigning fra 16,5 pct. to uger tidligere.

Lyft vurderes til at have en markedsværdi i intervallet 6-7 mia. dollar og har investeret stort i at udvide til 90 nye markeder i USA de seneste uger, skriver Wall Street Journal.