Uber rammes af strammere krav i Frankrig

Den amerikanske kørselstjeneste Uber, der blandt andet har været massivt omdiskuteret i Danmark, møder nu fornyet modstand i Frankrig.

Foto: © Charles Platiau / Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske kørselstjeneste Uber, der blandt andet har været massivt omdiskuteret i Danmark, møder nu fornyet modstand i Frankrig, hvor parlamentet tirsdag aften vedtog et tiltag, der skal forhindre Uber-chauffører i at fragte passagerer uden at være i besiddelse af en taxalicens.

Det skriver Financial Times.

Indtil videre har godt en tredjedel af Uber-chauffører i Frankrig brugt en tilladelse for kollektiv transport, der er en del lettere at komme i besiddelse af end tilladelsen, der er ment til chauffører. Taktikken, der altså nu bliver der sat en stopper for, har været med til at sikre Uber massiv vækst i Frankrig.

Den massive vækst kan blive begrænset, da der er stor kamp om de begrænsede antal taxi-tilladelser, der kan sælges for op imod 240.000 euro.

I Frankrig har Uber haft konkurrence fra den lignende kørselsservice Allocab, og selskabet er ligesom Uber ikke begejstrede for den nye lovgivning.

- De har allerede gjort prøven for at få chauffør-tilladelse sværere med under 30 pct., der seneste måned bestod. Det plejede at være 80 pct. Jeg har ikke lyst til at se nogle af mine chauffører blive arbejdsløse på grund af denne lov, siger administrerende direktør i Allocab, Yanis Kiansky, til Financial Times.