Tyskland: Zew-tilliden styrtdykkede i juli

De finansielle aktører i Tyskland er klart mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i landet de kommende seks måneder, end økonomerne havde forudset.

Tyske kansler Angela Merkel kan ikke smile over det netop offentliggjorte Zew-indeks. Fold sammen
Læs mere
Foto: A3390/_Kay Nietfeld

Det viser offentliggørelsen af det såkaldte Zew-indeks, hvor forventningsindekset for juli faldt til minus 6,8 fra plus 19,2 måneden før. Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg news ventet et fald til plus 9,0.

Den del af Zew-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt samtidig til 49,8 fra 54,5. Konsensus blandt økonomerne var ifølge Bloomberg News et fald til 51,8.

Zew-tillidsindikatoren er udarbejdet af Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (Zew) og afspejler vurderingen af Tysklands økonomiske situation blandt institutionelle investorer og økonomer.