Tyskland lægger afmatningen bag sig

Den tyske konjunkturindikator IFO-indekset steg overraskende i maj, og det peger i retning af, at den tyske økonomi tilsyneladende i bedring efter et års stilstand.

Foto: OLIVER BERG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tyske erhvervstillidsindikator, ifo, steg overraskende i maj til 105,7 fra 104,4 måneden før. Stigningen antyder ifølge økonomer, at den for danske eksportører så vigtige tyske økonomi er kommet op i et lidt højere vækstgear.

- Trods stigningen er ifo-indekset fortsat på et relativt lavt niveau, der kun indikerer svag vækst i tysk økonomi. Men stigningen i maj giver håb om, at stemningen kan blive yderligere forbedret i de kommende måneder og dermed give grobund for et opsving i tysk økonomi i andet halvår, konstaterer cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, i et notat.

Stigningen i erhvervstillidsindikatoren kommer generelt som en positiv overraskelse for markedet. Konsensus blandt økonomer var ifølge Bloomberg News en uændret måling på 104,4. Torsdag skuffede en anden tysk erhvervstillidsindikator PMI med en værdi under 50, hvilket markerer skæringspunktet mellem vækst og negativ vækst.

Hos Jyske Bank vurderer seniorøkonom Tina Winther Frandsen, at ifo-tallene underbygger troen, at vækstafmatningen omkring årsskiftet er ved at klinge af.

- Stigningen i ifo-indekset i maj er positiv og fjerner lidt af bekymringen om dybden af den tyske vækstafmatning. Vi venter da også fortsat en gradvis bedring i 2013, selvom væksten i Tyskland ikke bliver prangende, konkluderer Tina Winther Frandsen i et notat.

/ritzau/FINANS