Tyskland i krise

Læs mere
Fold sammen
Danmarks største samhandelspartner, Tyskland, går et svært år i møde.

Igennem det meste af 2004 har den rød-grønne tyske regering arbejdet på at gennemføre reformer på det stive tyske arbejdsmarked. Trods stor arbejdsløshed er det ofte svært at få besat ledige ufaglærte job i Tyskland. De ledige har ikke tilstrækkelige tilskyndelser til at tage et arbejde.

Det bliver der nu lavet om på med de såkaldte Hartz-reformer. Der arbejdes på at skabe et nyt arbejdsmarked for lavtlønnede, og fra nytår kan langtidsledige og bistandsklienter ikke længere afslå tilbud om job.

Samtidig harmoniseres satserne for understøttelse til langtidsledige og socialhjælp. I nogle tilfælde betyder harmoniseringen lavere ydelser.

Hartz-reformerne møder stor modstand i befolkningen - især i det gamle Østtyskland, hvor alt for mange har vænnet sig til, at de ikke selv behøver gøre noget for at skabe sig en fremtid.

Arbejdsformidlingerne i Tyskland er i skudlinjen. De forbereder sig på fysiske blokader og demonstrationer i det nye år, når Hartz-reformerne skal føres ud i livet.

Uroen har fået forbundskansler Gernhard Schröder til at distancere sig for fra Hartz-reformerne. Han har hidtil vist betydeligt politisk mod ved at lade dem gennemføre.

Men i interviews på det seneste lader han det nu være op til den tyske økonominister , Wolfgang Clement, at sikre reformernes succes.

Udviklingen i Tyskland viser, hvor galt det kan gå, hvis man tøver med at gribe ind overfor velfærdsydelser, som fastholder folk i passivitet i stedet for at stimulere dem til at tage et ansvar for deres eget arbejdsliv.

Krisen på det tyske arbejdsmarked er en alvorlig advarsel til danske politikere, der tøver med at reformere velfærdssamfundet.

Hvis vi ikke i Danmark gennemfører reformer i økonomisk gode tider, som nu, risikerer vi at få tyske tilstande i løbet af en årrække. Steno