Tyskland holder krisemøde: »Det er meningsløst«

Tyske politikere finder nogle af sprogets hårdeste gloser frem forud for krisemøde om situationen i Grækenland. Formanden for Angela Merkels konservative parti i Forbundsdagen, Volker Kauder, kalder situationen for »meningsløs.«

Foto: JOHN MACDOUGALL.
Læs mere
Fold sammen

Tyske toppolitikere står i kø for at svinge den verbale pisk over den græske regering og fordømmer, at landets venstre-ledede regering har besluttet at sende det sidste tilbud fra kreditorerne til folkeafstemning på søndag.

Tyskland er den største, europæiske bidragyder til det opfattende låneprogram, der har holdt hånden under Grækenland siden 2010. Flere meningsmålinger har vist, at et flertal af tyskerne foretrækker, at Grækenland forlader eurozonen.

»Det er hele er ganske enkelt meningsløst,« siger Volker Kauder, der er gruppeformand for Angela Merkels konservative parti i Forbundsdagen.

Kauder anklager den græske regering for at »føre landet ind i kaos« og anbefaler, at Den Europæiske Centralbank, ECB, holder en hård kurs overfor Grækenland.

Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, er tilsvarende bestyrtet over, at grækerne har afvist »den udstrakte hånd fra Europa«.

»Jeg er forfærdet over, at grækerne har afvist dette imødekommende tilbud,« siger han til Süddeutsche Zeitung.

Til Welt am Sonntag siger den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, at den græske regering har taget sit eget folk som gidsler.

»Jeg forstår ikke, hvordan en valgt, græsk regering kan anbefale sit eget folk om at afvise Europas forslag, og hvordan den kan tage sit eget folk som gidsler for at forsøge at presse flere indrømmelser ud af Europa,« siger han.

Forbundskansler Angela Merkel har bedt om et møde med lederne fra de største partier Tyskland, hvor den kritiske situation i Grækenland er eneste punkt på dagsordenen.