Tyskland er ikke klassens duks

Skønt den tyske økonomi ikke blomstrer for øjeblikket, regnes den stadig for Europas største. Tyske virksomheder har et godt omdømme og det samme gælder deres produkter.

De tyske universiteter var også engang der, man tog hen, hvis man søgte det bedste af det bedste. Sådan er det ikke mere.

Det britiske erhvervsdagblad Financial Times fortæller, at når det drejer sig om de højere handelsuddannelser, er landets omdømme omvendt proportionelt med dets økonomiske formåen. På Financial Times' opgørelse over de 40 bedste handelsuniversiteter i Europa er Tyskland kun repræsenteret med ét, nemlig WHU i Koblenz. Andre internationale opgørelser viser, at europæiske lande med langt svagere økonomier, rangerer i toppen, når det gælder undervisningsanstalter: Schweiz med topscoreren IMD, Finland og Frankrig er også pænt repræsenteret, og når Siemens i München skal have have et internt lederprogram, henvender de sig til Iese i Spanien.

Om årsagerne skriver det britiske dagblad, at den overalt meget efterspurgte MBA ikke traditionelt har haft en plads i det tyske undervisningssystem, og i det omfang, den udbydes, er kvaliteten meget svingende. Vigtigere er dog, at MBAen fortsat er knyttet til standard universitetsdiplomet i ledelse, det såkaldte BWL-diplom. Det skaber forvirring i udlandet, for ingen uden for Tyskland ved, hvad det står for.

Desuden har de tyske handelshøjskoler den samme kommandostruktur som på universiteterne, hvor dekanen har meget lidt at sige over professorerne. »Det skaber en træg beslutningsproces,« siger professor Urgel til Financial Times. Urgel står i spidsen for det europæiske akkrediterings fond for ledleseudvikling i Bruxelles.

»Det kan sagtens være godt på et filosofistudium, men ikke inden for handelshøjskolerne, hvor alt går meget hurtigere.«