Tyske Lufthansa indkasserer første overskud siden 2019

En fornyet rejselyst har hjulpet Lufthansa til et overskud på to milliarder kroner i andet kvartal.

(FILES) In this file photo taken on May 31, 2021 Parked aircrafts operated by German airline Lufthansa are pictured at Berlin Brandenburg BER airport Willy-Brandt in Schoenefeld near Berlin. - Pilots at Lufthansa, Europe's biggest airline, have overwhelmingly backed a strike to press for higher pay, their union said on July 31, 2022. (Photo by Tobias Schwarz / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tyske luftfartsselskab Lufthansa har i andet kvartal registreret sit første overskud siden 2019 og dermed også siden coronapandemiens start.

Det oplyser selskabet i forbindelse med sit halvårsregnskab torsdag morgen.

Overskuddet lander i perioden på knap to milliarder kroner. Til sammenligning havde selskabet et underskud på 5,6 milliarder kroner i samme kvartal sidste år.

Det betyder også, at man har været i stand til at reducere en stor del af underskuddet fra første kvartal i år. For de første seks måneder lyder det samlede underskud på 2,4 milliarder kroner.

Luftfartsbranchen har været hårdt medtaget af pandemien, der i lange periode har efterladt lufthavne øde verden over.

Men en utrolig sult efter at komme ud og rejse mellem april og juni har altså for alvor hjulpet Lufthansa på vingerne igen.

»Efterspørgslen efter flyrejser steg markant i løbet af det første halvår af 2022. Det skete senere end ventet, men det skete også hurtigere, da det så tog fart,« skriver selskabet i regnskabet.

»Der var nok ikke nogen, der troede på, at denne udvikling havde været mulig i begyndelsen af året, hvor omikronvarianten spredte sig hurtigt. Men det viser tydeligt, at folk efter mere end to år med pandemien ønsker at rejse igen.«

Mere end 29 millioner passagerer fløj med Lufthansa i andet kvartal. Selvom det er svært at sammenligne, så er det fire gange så mange, som gjorde det i samme kvartal sidste år.

Der er dog fortsat et stykke op til aktiviteten inden corona. Her havde man cirka 15 millioner flere passagerer i andet kvartal.

/ritzau/