Tysk lønfest skaber både jubel og bekymring

Mens lønningerne står i stampe eller ligefrem falder i flere af de mest kriseramte europæiske økonomier, så sætter de farten op i Tyskland. Udviklingen får nogle til at juble og andre til at advare mod »franske tilstande.«

De ansatte på folkevognsfabrikkerne og mange andre tyske arbejdere oplever pæn fremgang i reallønnen. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRISTIAN CHARISIUS

Lønningerne i Tyskland er begyndt at spurte af sted med den højeste fart i flere årtier. Det truer med at underminere konkurrenceevnen, svække den økonomiske vækst og bremse erhvervslivets investeringer i Europas største økonomi, som er Danmark i særklasse største eksportmarked.

Det er den forholdsvis gode økonomiske udvikling i Tyskland, hvor ledigheden er den laveste siden 1990 og nede på bare 4,7 procent af arbejdsstyrken, som sender lønningerne op. Men den tyske regeringen har også vedtaget en minimumsløn på 8,5 euro i timen, eller tæt ved 65 kroner, som er med til at skubbe lønningerne i vejret.

Af samme grund vokser reallønnen i Tyskland nu med den største fart siden 1992, hvor lønningerne i Østtyskland steg særligt kraftigt i kølvandet på genforeningen.

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea siger dog, at den lønfest, som nu ses i Tyskland, kommer efter nærmest et tiår, hvor lønningerne stort set ikke er steg overhovedet.

»Så der er et opsparet behov for at få mere i løn. Samtidig er ledigheden i Tyskland meget lav med mangel på arbejdskraft inden for flere områder. Fortsætter udviklingen kan det svække konkurrenceevnen i Tyskland, men der er vi ikke endnu. Euroen er nemlig også faldet ganske betydeligt over for både dollar, pund og den kinesiske møntfod, hvilket gavner de tyske eksportvirksomheder,« siger Helge J. Pedersen.

Cheføkonom Jörg Krämer fra tyske Commerzbank har dog været ude og advarer om, at Tyskland risikerer at ende i en situation som Frankrig, hvor ufleksible arbejdsmarkeder og omfattende regulering længe har svækket væksten, beskæftigelsen og investeringerne.

De højere tyske lønninger er til gengæld noget, som glæder USA, Den Internationale Valutafond (IMF) og flere andre, som gennem flere år har kritiseret Tyskland højlydt for ene og alene at fokuseret på eksporten, som en vej til at skabe øget vækst. Især IMF har også presset på, for at få den tyske regeringen til at stimulere den indenlandske efterspørgsel og dermed være med til at sætte mere gang i hele europæiske økonomi.

IMF har netop skønnet, at det konjunkturrensede overskud på den tyske betalingsbalance sidste år var oppe på så meget som 8,1 procent af bruttonationalproduktet, hvilket de betegner som »dobbelt så meget som ønsket.«

IMFs økonomer har derfor peget på, at de stigende lønninger måske kan sætte mere skub i det private forbrug hos de ellers så sparsommelige tyskere, og være med til at hindre de tyske overskud over for udlandet stiger yderligere i de kommende år.

Det tyske fagforbund, Der Deutsche Gewerkschaftsbund (DGB), har da også argumenteret for, at de stigende lønninger i Tyskland er noget, der kan være med til at styrke investeringerne og skabe større indenlandsk aktivitet. De mener dog, at den aktuelle udvikling er nødt til at fortsætte i et par år, før den for alvor slår igennem på den økonomiske udvikling.

De tyske enhedslønomkostninger, der også tager højde for udviklingen i produktiviteten, er steget 2,4 procent hvert eneste år siden 2012, mens de er faldet 1,3 procent i Spanien og hele 4,1 procent årligt i Grækenland, viser de sidste nye tal fra OECD.

Den tyske regering, med kansler Angela Merkel i spidsen, har ud over at indføre en mindsteløn også strammet reglerne for kollektive lønforhandlinger og ventes inden længe at indføre strammere regler for midlertidige ansættelser. Noget som flere arbejdsgivere i Tyskland brokket sig højlydt over, fordi det giver et mindre fleksibelt arbejdsmarked og måske på sigt vil presse lønningerne endnu mere i vejret.