Tvivlsom jobplan

Læs mere
Fold sammen
Beskæftigelsen vil stå højt på den politiske dagsorden i den kommende tid.

Og det er ikke så underligt. For selvom flere kommer i job i disse måneder, er der gået 50.000 arbejdspladser tabt i den private sektor i de sidste tre år.

Årsagen er den lave økonomiske vækst i verden siden 11. september 2001. Men også den accellererende globalisering, hvor stadig mere produktion flyttes til lavlønslande, har spillet ind. Der opstår godt nok nye danske job i stedet. Men det er andre typer job, der typisk ikke kan besættes af ufaglærte.

Over julen er oppositionens leder Mogens Lykketoft kommet på banen med en "Lykketoft-plan", der skal skabe 50.000 nye job. Planen indeholder bl.a. offentlige investeringer i nye skoler, lavere børneinstitutions-takster, renovering af kloaknet, flere udlejningsejendomme i de sociale boligselskaber, løntilskud til servicejob og mere efteruddannelse i arbejdstiden til medarbejderne.

Planen skal finansieres af erhvervslivet. Selskabsskatten sættes i vejret og "skattehuller" lukkes.

Der er tale om en klassisk socialdemokratisk opskrift. De offentlige udgifter øges dramatisk. Og regningen sendes til erhvervslivet.

Det er tvivlsomt om vælgerne, der for tiden er indstillet på at give VK-regeringen en ny periode, køber Lykketofts medicin.

De fleste kan godt gennemskue, at det ikke nytter at oprette nye kunstige job i den offentlige sektor og lade det erhvervsliv, der skal konkurrere internationalt, betale regningen.

Der er da også kommet skeptiske kommentarer fra samarbejdspartneren, de radikale, til dele af Lykketofts plan.

VK-regeringen bør dog ikke overhøre udspillet fra Lykketoft. Nok er beskæftigelsen i den private sektor stigende.

Men job-motoren kører ikke så hurtigt som for ti eller tyve år siden. Stiger beskæftigelsen ikke afgørende i de kommende måneder, kan der blive behov nye tiltag til styrkelse af jobskabelsen i den private sektor. Steno