TV fra retssalen gik i fisk

TV-seerne fik i første omgang forkert besked om dommene over Thorsen og Trads.

DR-TV oplyste kort efter klokken 12, at både Kurt Thorsen og Rasmus Trads havde fået fem års fængsel, da dommen i PFA-sagen blev afsagt i Østre Landsret i dag.

Miseren skyldes, at dommerens mikrofon i landsretten ikke virkede, og hverken TV-seerne eller DRs egen reporter udenfor retssalen kunne derfor høre, hvad dommeren sagde.Det førte til, at DR først oplyste, at både Thorsen og Trads havde fået fem års fængsel, hvilket også blev skrevet på skærmen.

Først da en anden DR-reporter, som befandt sig inde i selve restsalen under domsafsigelsen, kom ud, blev tingene sat på plads: Seks års fængsel til Kurt Thorsen og fire år til Rasmus Trads.

aks