Tusindvis slipper for ejendomsskat i år: »Det kan nemt give en besparelse på 40.000 kroner«

Ejendomsværdiskat og grundskyld er en betydelig post på budgettet for landets boligejere, men en særlig gruppe slipper helt for ejendomskatterne i år, oplyser skatteekspert.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO, fortæller, at det langtfra er ligegyldigt, hvornår på året boligen står indflytningsklar. Thomas Lekfeldt

Der er mange penge at spare i ejendomsskatter for tusindvis af boligejere. For dem er første år nemlig gratis.

Har man ramt den rette timing, kan der hurtigt være tale om en besparelse på 40.000 kroner eller mere. Det oplyser Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.