Truslen kommer indefra

I denne uge blev Dansk Arbejdsgiverforening voldsomt beskåret af sine egne organisationer. Men selv om modparten er svækket, så er glæden formentlig til at overse i LO. DA og LO har en fælles interesse i, at de begge bevarer deres styrke.

Der er givet en del medarbejdere i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som har oplevet det som noget af en udfordring at komme i stemning til årets julefrokost, der blev holdt fredag.

Dagen forinden blev resultatet af det sidste års interne rivegilde mellem medlemsorganisationerne offentliggjort. Det betyder, at DA bliver beskåret med en tredjedel af sit budget.

Beskeden fra medlemmerne, med Dansk Industri (DI) i spidsen, er ikke til at tage fejl af. De er blevet så store, at de selv er i stand til at varetage de fleste opgaver. Kampen om virksomhedernes gunst betyder, at de ikke er interesseret i at stå i skyggen af deres fælles hovedorganisation DA.

Selvstændig magtfaktor
De ansatte i Dansk Arbejdsgiverforening kan se frem til en fyringsrunde, færre penge at rutte med og mere begrænsede muligheder for at profilere sig.

Men selv om arbejdsgiverorganisationerne har lagt en betydelig dæmper på juleglæden i DA, så har de langt fra opgivet deres fælles platform.

»Besparelsen lyder voldsom. Men DA kan godt fremover varetage deres hovedfunktioner inden for de nye rammer. Organisationen er inde i en udvikling, hvor den mere er medlemmernes fælles serviceapparat end den selvstændige magtfaktor, den var op igennem 1980erne,« siger Jørgen Steen Madsen, arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.

Fusioner på stribe
Han mener ikke, at DA bliver svækket væsentligt i forhold til sin modpart LO. Selv om de to hovedorganisationer kæmper for henholdsvis arbejdsgivernes og lønmodtagernes interesser, så har DAs adm. direktør Jørn Neergaard Larsen og LO-formand Hans Jensen også en fælles interesse i, at ingen af dem taber væsentlige muskelkræfter.

»Det har altid været sådan, at der er et symbiotisk forhold mellem LO og DA. De er sådan en slags siamesiske tvillinger. Svækker du den ene, så svækker du også den anden,« siger Jørgen Steen Madsen.

Ligesom DA er LO inde i en udvikling, hvor medlemmerne fusionerer til større forbund, der kan klare flere opgaver selv. Senest er det meldt ud, at pædagogmedhjælperne slutter sig til LOs tredjestørste forbund FOA (Forbundet af Offentligt ansatte). Og fra årsskiftet bliver specialarbejderne i SiD og kvinderne i KAD fast par i det nye storforbund 3F.

Ingen matcher DI
Men man kan ikke sidestille de to organisationer. Dels har flirterierne i LO ikke resulteret i så stor koncentration af magten hos enkelte organisationer, som man ser hos arbejdsgiverne. Dels kan ingen af LOs medlemsforbund matche den indflydelse, som Dansk Industri har i DA.

»Der sker en centralisering på begge sider af bordet. Men den er ikke nær så fremskreden i LO, som den er i DA. Hos Arbejdsgiverne repræsenterer DI over halvdelen af lønsummen, og der er ingen andre organisationer, der kommer op i nærheden af at matche dem. Sådan ser det slet ikke ud på lønmodtagernes side,« siger Steen Scheuer, der er professor i organisation og ledelse på RUC.

DIs sparekniv
Det er ingen hemmelighed, at Dansk Industri har stået i spidsen for at føre sparekniven over for DA. I korridorerne tales der om, at udspillet fra DI-boss Hans Skov Christensen og hans folk lød på, at DA skulle beskæres med totredjedele af sit budget.

Det gik ikke nær så slemt. Alligevel er LO-formand Hans Jensen helt sikkert gerne fri for, at hans forbund lader sig inspirere af DIs kurs.

SiDs formand Poul Erik Skov Christensen har allerede luftet ideen om et slankere LO. Men det er kun blevet til få pip i forbindelse med SiDs og KADs fusion.

»Hvis det nye forbund 3F sætter sig for hårdt på magten i LO, risikerer det at skræmme de bedst kvalificerede grupper som HK og FOA væk fra LO. Det har specialarbejderne ingen interesse i,« siger Steen Scheuer.

De faglærte og ufaglærte lønmodtagere i 3F befinder sig på det arbejdsmarked, der er mest presset af globaliseringen og udflytningen af job. Derfor risikerer de at gøre sig selv en bjørnetjeneste, hvis de isolerer sig fra de andre grupper i LO.

Steen Scheuer understreger, at LO har forsøgt at komme udviklingen i forkøbet ved at skabe en ny styringsmodel, hvor formændene for de store forbund sidder med i LOs daglige ledelse og dermed får større ejerskab til de ting, LO gør.

»Det ser ud til at være en succes. Der er kommet mere ro på de indre linier, og i den senere tid har LO ikke stået over for den helt samme trussel som DA,« fortæller Steen Scheuer.

Kan ikke undværes
Der er ingen tvivl om, at både DA og LO presses indefra. Men der er langt fra tale om, at hovedorganisationerne har overlevet sig selv.

»De er modparter i et system, der løser nogle væsentlige interessemodsætninger og problemer i det danske samfund. Hvis arbejdsgiverne og lønmodtagerne vil have indflydelse på generelle politiske forhold, der går på tværs, kan de kun få det ved at møde op med én stemme. Ellers er politikerne ikke interesseret i at lytte til dem,« siger Jørgen Steen Madsen.

Når DA og LO oven i købet er i stand til at præsentere en løsning, de er enige om, så bliver den som regel gennemført, understreger han.

Både når det gælder politiske sager, og i særdeleshed overenskomstforhandlingerne, har de to hovedforbund været i stand til at præsentere nødvendige resultater.

»Ved overenskomstforhandlingerne viste DA klart noget power i den måde, organisationen udfylder sin koordinerende rolle på. Her ville DI gerne have beholdt sin egen barselsfond, men det endte med en fælles for hele LO/DA-området,« siger Jørgen Steen Madsen.

Han mener, at det vidner om, at Dansk Industri trods sin spareiver har brug for DA. Især i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

»Det er i høj grad DI, som siger, at omkostningsniveauet i Danmark skal fastsættes i forhold til, hvad de konkurrenceudsatte erhverv kan klare. For at sikre det, har DI behov for, at DA koordinerer overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked og sikrer, at alle kommer fælles i mål,« siger Jørgen Steen Madsen.

Selv om medlemsorganisationerne er stærke, så var det da også LO-formand Hans Jensen og DAs administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, der storsmilende erobrede alle avisernes forsider, da de fik afværget en storkonflikt i april. De havde lavet en barselsfond og var fælles om sejren.