Trumps hår er ægte – men hvad med resten

Mangemillionæren og politikeren Donald Trump kan tale om branding i timevis – og han vil kunne påvirke næste præsidentvalg.

Donald Trump Fold sammen
Læs mere
Foto: GARY CAMERON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvfølgelig er man altid spændt på at møde en person, man har læst meget om. For det billede, man har af vedkommende, holder sjældent i virkelighedens verden. Man har en tendens til enten at dæmonisere denne verdens finansfolk og politikere eller placere dem i en heltekategori, hvor de alligevel ikke hører hjemme. Sådan meget enkelt sagt.

Således også Donald Trump – mangemilliardæren, politikeren, reality-TV-stjernen, hvis man kan kalde ham det, og brandet Trump. For han er om noget et brand. Hans navn er på alt lige fra fødevarer til golfkugler.

Trump-navnet er bøjet i neon på adskllige bygninger i New York og rundt om i verden. Han har sit eget reality show »Celebrity Apprentice«, hvor en person med en idé får foretræde for Trump og får få minutter til at forklare, hvorfor Trump skal interessere sig for lige præcis den idé. Og det går ofte galt for de unge mennesker.

Jeg mødte Donald Trump i min presseklub her i Washintgon D. C. sidste tirsdag sammen med et par hundrede andre personer. Trump er indkaldt denne gråskimlede hverdag for at tale om branding.

Det er et emne, han kan tale om i timevis – med sig selv som eksempel naturligvis. For verden er, som alle ved, befolket med idioter. Men heldigvis er der en redning – og den ligger denne dag lige til højrebenet i form af foredragsholderen, som meget beskedent erklærer, at hvis ikke der viser sig en bare nogenlunde begavet kandidat til det næste præsidentvalg i 2016, er der ingen vej udenom. Så må Donald Trump selv stille op. Modvilligt selvfølgelig. Men for at redde verden. »Så må jeg gøre noget,« som han siger – uden dog at ødelægge sine chancer på forhånd ved at røbe, hvad han så vil gøre ved verdens sande tilstand.

Og sandsynligheden for, at der er en »nogenlunde velbegavet person«, der stiller op næste gang, er lige nul, får man indtryk af. For Trump trækker ikke pinen ud, men lader det stå så lysende klart, at selv de tungeste blandt tilhørerne fatter budskabet, at han er svaret på alt. Den nuværende præsident Barack Obama er selvfølgelig et fjols. George W. Bush var om muligt en endnu større idiot. Republikanerne har måske svaret på de mange problemer.

Men der er tydeligvis for en person som Trump ikke nogen, der kan bruges. New Jerseys guvernør, Chris Christie? Nej, han har for mange lig i lasten, siger Trump, selv om han understreger, at han har respekt for Christie og synes vældig godt om ham. Men nej, den går bare ikke. Og den tidligere guvernør i Florida, Jeb Bush? Heller ikke. Han er jo bror til en idiot. Og sådan går det lidt frem og tilbage med brandet Trump, som ud over sit milliardimage og sine ejendomme er kendt for at være på Twitter døgnet rundt, hvor han passer sit berømte brand.

Trump er en god taler. Faktisk en blændende en af slagsen. Med humor, vid og spændende fortællinger om sine mange projekter rundt om i verden. Araberne er flinke folk på nær de, der er terrorister. Han er lige kommet hjem fra en tur rundt i emiraterne og omliggende lande. Man kan forstå, at der ikke er så meget bøvl med bureaukrati og tilladelser. Man bygger og har det hyggeligt med det. Man kan forstå, at nogle kinesere er dygtige forretningsfolk med kreative ideer, selv om han på et tidspunkt skruer »politikerminen« på og leverer en kritisk bredside mod kinesernes forsøg på at stjæle amerikanske arbejdspladser. I det hele taget er han en mand i konflikt med sine egne interesser som byggematador og et muligt politisk kandidatur. Det kom til udtryk ved, at de kritiske spørgsmål, han blev stillet om, hvad han ville gøre ved Putin, ikke blev besvaret med andet end tomme floskler.

Grunden til, at man tager Trump alvorligt, er selvfølgelig ikke udelukkende hans formue eller det faktum, at han gerne vil blande sig i politik. Det er også, at man ikke kan udelukke, at han endnu engang vil forsøge at gøre sig gældende i en præsidentvalgkamp. Ikke fordi han har en chance for at vinde. Men fordi han har pengene til at gå ind og pirke til andre og mere seriøse kandidater og marginalt ødelægge noget for dem. Og marginaler kan spille en rolle i politik.

Min ledsager denne dag ved frokosten hvisker til mig, om jeg tror, hans hår er ægte. Selv om vi sidder et godt stykke fra Trump, er det som om, at han læser tankerne. For vi er ikke de eneste, der tænker på det. Pludselig river han sig i håret og siger: »Og det er mit eget hår, som I kan se. Jeg er udsat for de mest personlige angreb om, at jeg bærer rundt på den værst tænkelige paryk overhovedet. Men det er mit eget hår«. Ingen tvivl om, at lige den bemærkning gav frokostens største bifald. Men hvem er Trump virkelig? Er han ægte eller blot et brand? Se det er en anden historie.