Der er svimlende summer på spil, når det handler om verdens rigeste selskab Apple og den storstilede, amerikanske skattereform. Et vigtigt element i skattereformen er således at lokke Apple og andre amerikanske giganter til at bringe enorme milliardbeløb, der er parkeret i udlandet, tilbage til USA til en meget lavere beskatning end den nuværende.
Alene Apple har ifølge selskabets seneste regnskab ca. 1.590 milliarder kroner kontant i udenlandske datterselskaber, og ifølge kreditvurderingsselskabet Moody’s vil Apples bjerg af kontanter parkeret uden for USA sandsynligvis runde 1.800 milliarder kroner ved årets udgang. Og tager man alle de amerikanske selskaber med, er beløbet svimlende 12.000 milliarder kroner. Det er mere end fem gange den samlede danske økonomi i 2017.
Dette er altsammen indtjening, der overvejende er skabt uden for USA og betalt meget lidt skat af andre steder. Ifølge amerikansk lovgivning skal pengene beskattes i USA, så snart de trækkes hjem, hvilket har fået de amerikanske giganter til at parkere store summer i skattefrie territorier som eksempelvis den britiske kanalø Jersey.
Lokkemidlet i skattereformen er en sats på under 15 procent for de milliarder, der trækkes tilbage til USA, mod en officiel skattesats på 35 procent i dag, der effektivt dog typisk ligger i niveauet 27-29 procent.
Og med udgaver af skattereformen fra Senatet og Repræsentanternes Hus, der ligger relativt tæt på hinanden, tyder meget på, at en endelig skattereform kan være på plads til underskrivelse af præsident Donald Trump inden jul. Skattesatsen lyder på henholdsvis 14,0 procent og 14,5 procent for de penge, der trækkes hjem, i de to forslag, der i disse dage forenes til ét.
Kæmpe skattelettelse
Erhvervsavisen Financial Times har sammen med en skatteprofessor regnet på det og kommer frem til, at Apple kan spare så meget som i omegnen af 300 milliarder kroner – ved en skattesats på 14,5 procent i stedet for den nuværende, hvis alle 1.590 milliarder kroner trækkes tilbage til USA.
Og Apples ledelse har tydeligt indikeret, at selskabet vil trække en betydelig del af de mange milliarder hjem til USA, når en markant skattereform er gennemført.
»Vi bringer det ikke tilbage, før der er en fair sats,« sagde topchef Tim Cook til Washington Post sidste år.
Apples finansdirektør, Luca Maestri, har sagt, at selskabet ser frem til at kunne bringe penge tilbage, fordi de så kan bruges til at udbetale udbytte til aktionærerne.
I dag står Apple i den nærmest absurde situation, at selskabet optager enorme lån ved salg af obligationer for overhovedet at kunne udbetale udbytte, selv om det er verdens i særklasse rigeste selskab. Det skyldes alene, at det bedre kan betale sig at låne til udbetalingerne end at trække milliarderne i udlandet hjem ved den nuværende skattesats og bruge dem til at udbetale udbytte.
Et kig på Apples seneste regnskab fortæller også, at selskabets skattebetalinger i udlandet er ganske begrænsede i forhold til selskabets enorme indtjening uden for USA.
Det fremgår endvidere, at 780 milliarder kroner af pengebjerget muligvis vil blive trukket hjem til USA en dag, mens 810 milliarder kroner næppe vender hjem, da de forventes geninvesteret i udlandet.
»Vi har ingen yderligere kommentarer til den amerikanske skattereform og hjembringelse af penge,« oplyser en talskvinde for Apple i Europa til Berlingske.
Et usikkerhedselement er også Apple og Irlands slagsmål med EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der har krævet, at Apple betaler ca. 100 milliarder kroner ekstra i skat til Irland for perioden 2004-2013. Ifølge Vestager har en særlig lukrativ skatteaftale for Apple i Irland betydet, at Apple visse år har betalt under én procent i skat i Irland. Den sag vil blive afgjort ved EU-Domstolen i de kommende år.
Djævlen er i detaljen
Men hvad Apple og de andre amerikanske giganter som Microsoft og Google ender med at gøre, er stadig uvist, forklarer Richard Lane, der er underdirektør hos Moody’s og står for kreditvurderingsselskabets analyser af pengebjergene.
Da USA tilbage i 2004 i en periode åbnede for at hjembringe milliarder til en særlig lav skattesats, var det således under ti procent af selskaberne, der benyttede sig af muligheden, og de store IT-giganter trak kun ni procent af deres penge i udlandet hjem.
»Det er meget svært at sige, hvor meget af de oversøiske pengestabler selskaber som Apple vil bringe tilbage, hvis skattereformen kommer på plads. Djævlen er i detaljen, når det kommer til skattelovgivning. Da døren blev åbnet for at bringe penge hjem i 2004, gjorde de fleste selskaber det ikke, fordi det ikke gav økonomisk mening på grund af betingelserne,« siger Richard Lane til Berlingske.
»Når det er sagt og med forbehold for unødigt kompliceret skattelovgivning, tror jeg, at de fleste selskaber vil bringe så mange penge som muligt hjem inden for rammerne af reformen,« tilføjer han.
Efter Apple er det ifølge Moody’s Microsoft, Google, Cisco og Oracle, der har flest penge parkeret i udenlandske datterselskaber. Microsoft ventes ved årets udgang at have 880 milliarder kroner, mens Google vil have et pengebjerg på 650 milliarder kroner.
