Trump vælger topchef for oliegigant som udenrigsminister

Donald Trump meddeler, at lederen af Exxon-Mobil, Rex Tillerson, er hans valg til posten som udenrigsminister, skriver flere medier.

Foto: © Jessica Rinaldi / Reuters. Donald Trump meddeler, at lederen af Exxon-Mobil, Rex Tillerson, er hans valg til posten som udenrigsminister.
Læs mere
Fold sammen

Kommende præsident Donald Trump meddeler, at lederen af Exxon-Mobil, Rex Tillerson, er hans valg til posten som udenrigsminister.

I en skriftlig udtalelse siger den kommende amerikanske præsident, at Tillerson har formatet, erfaringen og en dyb forståelse af geopolitiske forhold, som gør ham til "et fremragende valg" til posten.

»Han vil styrke regional stabilitet og fokusere på kernen af USA's nationale sikkerhedsinteresser«, hedder det meddelelsen fra Trumps overgangsteam.

Den 64-årige Tillerson, som har været spejder stort set hele sit liv, er præsident for de amerikanske drengespejdere.

Den indflydelsesrige oliechef blev sidste år kåret til verdens 25. mest magtfulde person af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

Han er blandt andet kendt for sine forretningsforbindelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Netop af den grund har flere markante politikere fra både Demokraterne og Republikanerne udtrykt bekymring for, om Rex Tillerson er den rigtige mand til jobbet.

Blandt skeptikerne er den republikanske senator John McCain, der tabte præsidentvalget til Barack Obama i 2008.

»Jeg har mine bekymringer. Det er velkendt, at han har et meget tæt forhold til Vladimir Putin,« siger McCain til nyhedsbureauet Reuters.

Nye påstande om russiske hackeres indblanding i præsidentvalget i USA 8. november kombineret med Trumps beundring af Putin har ligeledes vakt bekymring i USA.

USA er uenig med Rusland omkring konflikterne i Syrien og i Ukraine samt i spørgsmålet om Natos tilstedeværelse i det østlige Europa.