Det skriver Financial Times.
Den 23 år gamle handelsaftale ligger til grund for en række amerikanske virksomheders forretningsmodeller, og den nye amerikanske handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, fortæller, at USA håber at have afsluttet forhandlingerne inden årets udgang. Han varsler dog også en fundamental ændring af forholdet til de to lande.
Lighthizer fortæller, at målet er en modernisering af aftalen og vil ikke oplyse, om muligheden for en fuldstændig udtræden af Nafta stadig er på bordet. Under valgkampagnen kritiserede Donald Trump heftigt Nafta-aftalen for, sammen med Kinas voksende økonomi, at være skyld i udhulningen af den amerikanske fremstillingssektor.
- Siden underskrivningen af Nafta har vi set vores fremstillingsindustri decimeret, fabrikker med skodder for vinduerne og utallige arbejdere uden job, siger handelsminister Wilbur Ross ifølge Financial Times.