Trods fulde ordrebøger: Putins krig tynger FLSmidths minedrift

Eftertragtede mineraler holder gang i hjulene hos FLSmidth og minebranchen, mens krigen i Ukraine kan koste.

Russian President Vladimir Putin gives a speech at a meeting of advisory council of the Russian parliament in Saint Petersburg on April 27, 2022. (Photo by Alexey DANICHEV / SPUTNIK / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEXEY DANICHEV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom for andre i mineindustrien bugner den danske ingeniørkoncern FLSmidths ordrebøger. Virksomheden har i årets første tre måneder omsat for omkring 800 millioner kroner mere end samme tid sidste år.

FLSmidth tror dog ikke, at de gode tider varer evigt. Den russiske invasion af Ukraine ventes at koste FLSmidth omsætning i løbet af året.

FLSmidth tjener sine penge på at levere udstyr og rådgivning til minedrift og cementproduktion. Af de to forretningsben er minedivisionen den største.

Her er der gang i hjulene, blandt andet fordi at bestemte mineraler til eksempelvis batterier spiller en nøglerolle i den grønne omstilling.

De er derfor meget eftertragtede og i høj kurs, hvilket gør mineprojekter for at udvinde mineralerne lige så eftertragtede.

Modsat er Ruslands invasion af Ukraine en ubelejlig situation for FLSmidth, der har valgt at fortsætte sine nuværende aktiviteter i Rusland og Hviderusland men ikke opstarte nye.

FLSmidth havde før 24. februar, hvor russiske styrker angreb Ukraine, et setup i Rusland med fire salgskontorer og 80 ansatte, som FLSmidth forventede ville indbringe en omsætning på 1,5 milliarder kroner.

I første kvartal er der omsat for 380 millioner kroner i Rusland, og der er en ordrebog på 2,6 milliarder på aktiviteter i Rusland.

»Vi er forpligtet til at opfylde juridiske forpligtelser, hvad angår igangværende aktiviteter, i den grad det er muligt,« skriver FLSmidth om situationen for dens russiske aktiviteter.

»Enhver nettoprofit genereret i 2022 fra aktiviteter i Rusland og Hviderusland vil blive doneret til humanitære formål.«

Dermed kommer Ruslands krig til at koste på FLSmidths årsregnskab. Det er dog ikke så slemt, at FLSmidth ser sig nødsaget til at ændre sine forventninger til årsresultatet.

Det forretningsben, der er involveret i cementproduktion, ser ikke ud til at blive påvirket af krigen i Ukraine.

/ritzau/