Det går ualmindeligt godt med den grønlandske økonomi for tiden. Men økonomer advarer nu om, at politikerne skal tænke sig godt om for at håndtere en række udfordringer, hvis fremgangen skal fortsætte.
Hvis store byggeplaner om tre lufthavnsprojekter og en ny bydel i landets hovedstad, Nuuk, med boliger og institutioner til cirka 5.000 indbyggere bliver ført ud i livet, vil det uundgåeligt føre til flaskehalse og øgede omkostninger.
Sådan lyder advarslen i en analyse af Grønlands økonomi fra Nationalbanken.
Samtidig er er alvorlig risiko for overophedning af den grønlandske økonomi, fastslår cand. polit. Anders Møller Christensen, der er én af forfatterne på rapporten.
Anders Møller Christensen har været medlem af Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi i fra 1988 til 2009 og Grønlands Økonomiske Råd siden 2009. Gennem sit arbejde i Nationalbanken har han et indgående kendskab til analyser af den makro-økonomiske udvikling i Grønland.
Lufthavnsprojekterne og den nye bydel i Nuuk kan sammenlagt løbe op i omkring 10 milliarder kr.
I Grønlands hovedstad vil kommunen, Kommuneqarfik Sermersooq, i løbet af de næste otte til ti år udvide med mindst 2.500 boliger, tre skoler, 10 integrerede daginstitutioner, erhvervslokaler, et kunstmuseum og et indendørs stadion.
»De store anlægsprojekter betyder, at der er en risiko, direkte eller indirekte, for Selvstyrets finanser, primært via risikoen for øgede udgifter, hvis økonomien projekterne ikke hænger sammen,« skriver Nationalbanken i rapporten.
Grønland oplever ligesom Færøerne stærk højkonjunktur i disse år. Grønlands økonomiske Råd vurderer således, at Grønlands økonomiske vækst i 2016 var syv til otte procent. Og i år vil væksten være tre til fire procent.
Den kraftige vækst skyldes i langt overvejende grad vækst fiskeri af rejer, hellefisk og torsk. Hertil kommer stigende bygge- og anlægsinvesteringer, heriblandt et stort byggeri af en containerhavn i Nuuk, Sikuki Harbour, der har været med til at løfte væksten. Næste år ventes væksten at falde til to procent.
»Det er sværere at få en håndværker i Nuuk og omegn, end det er i Danmark. Bygger selskabet Kalaallit Airports, der ejes Grønlands Selvstyre, tre lufthavne, bl.a. én i Nuuk, er der fare for, at selskabet vil give et stort underskud, når lufthavnene kommer i drift. Derfor er den største risiko for Grønlands økonomi overophedning,« siger en af forfatterne på rapporten, Anders Møller Christensen, .
Ifølge Nationalbankens analyse er Grønlands finanspolitik imidlertid ikke holdbar. Selv om en meget stor andel af befolkningen, på næsten 56.000 indbyggere, i disse år er i den erhvervsaktive alder, vil den andel falde, og der vil blive mange flere ældre.
»De offentlige udgifter til især pensioner og hospitalsvæsen til de gamle og ældre vil stige i fremtiden. Og det udgiftspres er ikke finansieret med de gældende regler. Der er behov for flere indtægter, gerne via nye erhverv,« hedder det i rapporten.
Nationalbanken har kigget på minebranchen, som er en de brancher, grønlænderne drømmer om med tiden kan give store indtægter. Banken peger på, at det ikke batter noget med blot en lille rubinmine syd for Nuuk. Der er behov for langt mere, hvis råstofudvinding skal blive et bærende erhverv.
Til gengæld mener Nationalbanken, at turismen kan udvikles yderligere.
Både Nationalbanken og Grønlands økonomiske Råd har længe været bekymrede over, at de grønlandske politikere har sat fuld damp på planerne om at udbygge de to største indenrigslufthavne i henholdsvis Nuuk og Ilulissat samt at bygge en ny lufthavn i Qaqortoq.
Landstyret har stiftet et 100 procent selvstyreejet selskab, Kalaallit Airports, der skal anlægge, eje og drive lufthavnene.
I de senere år er cirka 80.000 passagerer fløjet til Grønland årligt. Det er noget mindre end de 100.000, der dagligt rejser gennem Kastrup Lufthavn.
Investeringerne pr. passagerer i de grønlandske lufthavne er derfor meget høje. Også hvis den nye infrastruktur fører til stor fremgang i antallet af rejsende.
Der er risiko for, at selskabet ikke kan finansiere forrentning og afskrivning af anlæggene med brugerbetaling. I den udstrækning Selvstyret skal dække underskud i selskabet, vil der være færre midler til andre formål, herunder erhvervsudvikling, mener Nationalbanken.
»Samlet set er investeringer i de grønlandske lufthavnsprojekter formentlig rasende urentable. Samtidig med, at der et udbredt politisk ønske om, at Grønland bevarer den nuværende levestandard og stille og roligt får mere selvstændighed, skal man til at bruge offentlige midler på at holde urentable projekter kørende. Det skyder alle drømme om grønlandsk selvstændighed længere ud i fremtiden, « fastslår Anders Møller Christensen.
Derfor er der modstrid mellem de politiske ønsker om større grønlandsk selvstændighed og støtten til de store projekter, mener Nationalbankens hovedmand på den aktuelle økonomiske analyse af den grønlandske økonomi.
Kalaallit Airports fremlægger i perioden december 2016 til april 2017 projektforslagene for tre lufthavnsbyggerier til godkendelse i Landsstyret, så byggerierne kan gå i gang.
»Til den tid skal selskabet helst havde betingede tilsagn fra investorer. Jeg tror på, at vi får den nødvendige finansiering,« siger bestyrelsesformand i Kalaallit Airports, Johannus Egholm Hansen.
Blandt de muligheder, selskabet kigger på, er at udbyde obligationslån til finansiering af lufthavnsprojekterne, så f.eks. nordamerikanske pensionskasser køber lånene, eller tager lån i europæiske banker. Det kan f.eks. være Den nordiske Investeringsbank eller Den europæiske Investeringsbank, oplyser formanden.
Lidt over halvdelen af Grønlands Selvstyres indtægter er det danske bloktilskud på 3,7 milliarder kr. årligt.
Mens Danmark sidste år ifølge Danmarks Statistik havde en økonomisk vækst på 1,7 procent, havde Færøerne en vækst på 7,8 procent. I år og næste år ventes, ifølge Færøernes økonomiske Råd, en vækst på henholdsvis 6,9 og 4,4 procent.