Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Byderne fordeler sig mellem en kapitalfond, der kunne være Kohlberg Kravis Roberts, som ejer den canadiske dør- og vinduesproducent Masonite. En anden mulig byder er den amerikanske dørproducent Jeld-Wen og den sidste er et byggekonglomerat, der kunne være Masco.
Masco købte møbelproducenten Tvilum-Scanbirk i 2000 fra netop Axcel og efterfølgende investerede i Axcels anden fond, Axcel II. Den amerikanske virksomhed ejer også Damixa, der sælger brusere og vandhaner.
Bindende bud
De tre bydere skal ifølge Berlingskes oplysninger aflevere bindende bud på virksomheden i midten af denne måned, så salget kan afsluttes i år og slutspurten mellem de tre bydere kan betyde at prisen alligevel kommer til at ligge mellem 3,7 og 4,4 mia. kroner, der tidligere har været nævnt i erhvervspressen. Hos ejeren Axcel er adm. direktør Christian Frigast totalt lukket omkring forhandlingerne og en eventuel pris.
En anden kapitalfond i det nordiske område, der kunne være interesseret i dørproducenten, er den svenske fond Ratos, som siden den overtog dør- og vinduesproducenten Inwido sidste har gennemført fire opkøb heriblandt Storke Vinduer i Danmark.
Et køb af Vest-Wood ville dog kræve at Ratos gik sammen med en anden fond, da Ratos normalt investerer op til 1,5 mia. svenske kroner i en virksomhed.
»Vi kommenterer aldrig på, hvem vi forhandler med. Vi kigger på op mod 200 virksomheder hvert år, hvor kun en brøkdel bliver til opkøb. Vi kender godt Vest-Wood fra da vi kiggede på Inwido, og mens det ville være et stort opkøb for Inwido ville det ikke være det for Ratos som sådan,« siger adm. direktør Arne Karlsson fra Ratos.jri@berlingske.dk
sow@berlingske.dk