Tre grunde til at bankerne frygter netgiganterne

De danske pengeinstitutter frygter konkurrence fra Google, Amazon og andre netaktører med lave omkostninger. Men foreløbig er kun netbanken Coop Bank en realitet, og banken ligner de etablerede spillere.

Da Finansrådet senest holdt årsmøde den 1. december i fjor advarede formanden, koncerndirektør Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank, sine kolleger i banksektoren.

Han forudså, at de pengeinstitutter, der betragter andre pengeinstitutter som deres primære konkurrenter, ender som Block­buster – filmudlejeren, der gik konkurs, da alle film blev digitale og kunne streames over nettet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vore største konkurrenter bliver dem, som hele tiden er i stand til at se, hvor kunderne er,« tilføjede Finansrådets formand.

Han navngav ikke de nye konkurrenter, men han sigtede oplagt til Google, Amazon, Paypal, Apple, og andre, der er begyndt at tilbyde nye betalingsløsninger for deres kunder på nettet. Google har eksempelvis introduceret Google Wallet med en digital betalings- og opsparingsløsning i kombination med et klassisk fysisk betalingskort. Løsningen fungerer dog kun i USA.

Lige netop Danske Bank havde måske lidt mindre grund til nervøsitet end de øvrige i salen. For med sin mobile betalingsløsning, MobilePay, er banken et stort hestehoved foran konkurrenterne, når det gælder løsninger for fremtidens kunde. 1,8 mio. danskere har downloaded Danske Banks mobile betalingstjeneste. Via en app på mobilen kan man nemt overføre penge til andre privatpersoner. Tjenesten har også et stort potentiale som betalingsmiddel i forretninger.

De øvrige banker er trods et stort reklamebrøl langt bagud med deres fælles mobile betalingsløsning, Swipp, og teleselskaberne er slet ikke i gang endnu.

Tre grunde til frygt

Men når selv Danske Bank alligevel har grund til frygt, er der tre hovedårsager: 1. Internetteknologien er i dag så stærk, at det er muligt at opbygge systemer og tilbyde nye betalingsløsninger og enkle bankprodukter relativt billigt.2. De traditionelle bankers IT-systemer daterer sig til 1980erne og kører på lukkede platforme. De er bygget til at håndtere mange transaktioner og servicere et stort filialnet i realtid. Skulle man bygge en ny bank i dag, ville man gribe det helt anderledes an IT-mæssigt. Bankerne står foran meget store IT-investeringer. Nordea vil f.eks. investere op mod 20 mia. kr. i IT de næste fire-fem år. Bl.a. skal der bruges fem mia. kr. på en helt ny IT-platform.3. Den tid, hvor vi »lige gik i banken« er forbi. Men de gamle banker har stadig et stort filialnet med mange ansatte, som det er svært at nyttiggøre i den digitale verden. Her er der ikke brug for en bankrådgiver med 30 års erfaring. De fleste bankforretninger kan i dag klares af en 25-årig juniormedarbejder i gummisko med en god radiostemme. Han arbejder i treholdsskift i bankens call center.

»Nye aktører har simpelthen en omkostningsfordel, der giver dem meget store muligheder på markedet, hvis de spiller deres kort rigtigt,« siger Olaf Kjær, partner i PA Consulting, der rådgiver bankerne. Han erkender, at ældre kunder sjældent skifter bank. Men det gælder ikke de yngre, der har en helt anden adfærd på nettet.

Han indrømmer også, at reguleringen af den traditionelle banksektor er tung. Den kan også kunne blive et problem for nye spillere. Men deres omkostningsfordel er alligevel så stor, at de må tages alvorligt.

Hidtil har det dog skortet på nye digitale konkurrenter på det danske marked.

Coop har lanceret en bank i 2013. Målet var ca. 100.000 kunder det første år, men foreløbig har banken kun 40.000 kunder. Coop Bank tilbyder betalingsløsninger og kundelån, men ikke realkredit. Målgruppen er Coops 1,8 mio. medlemmer.

I den senere tid har bankens kommunikation ændret sig, så der nu fokuseres mere på kunder, der ønsker sig en bank nr. to. Eller kunder, der blot ønsker at kunne betale med deres Coop-kort og indløse bonuspoint fra deres indkøb i Coop-butikker.

I praksis afviger Coop Bank ikke så meget IT-mæssigt fra sine konkurrenter, fordi den er tilsluttet bankernes fælles IT-central BEC. Coop sparer kun filialomkostningerne. Banken gav i første halvår 2014 et underskud på 37 mio. kr.

Nye aktører i forsikring

Også i forsikringsbranchen kigger de etablerede selskaber sig over skulderen for at se, om nye konkurrenter kommer ind fra højre.

To nye internetbaserede forsikringsselskaber, Next og GNFF (Gerda Nielsen Familie Forsikringer), er dukket op med gode tilbud til de danske forsikringskunder. Men de etablerede forsikringsselskaber har ikke forældede IT-systemer. Og branchen er ikke nær så transaktionstung som bankerne. .

De er heller ikke som bankerne i samme grad belastet af et stort fysisk filialnet med mange ansatte.

De nye konkurrenter, som man frygter i banksektoren, er ikke for alvor dukket op. Men når det sker, kan det gå stærkt.

»Hvis man havde sagt til mig for fire år siden, at Danske Bank ville komme ud med en mobilløsning, der i løbet af et år havde tiltrukket 1,8 mio. kunder, så ville jeg have afvist som fri fantasi,« siger Olaf Kjær fra PA Consulting.