Træningsbane til hjemmebrug

Hvad enten man bor i rækkehus eller har en herregård, har man nu mulighed for at få sit eget golfanlæg hjemme,

nemlig i form af en amerikansk produceret kunststof-green, der fungerer som en rigtig green og stort set ikke kræver pasning.


Den

kunstige green kan ses på Ferie for Alle i Messecenter Herning, hvor den præsenteres af firmaet HVAX i Odense, som importerer

greenen fra USA.


Greenen er bygget op af grønne plasticfibre i en centimeters længde hæftet på en fast

bund af samme materiale. Ud over at den er stort set vedligeholdelsesfri, er fordelene ved den kunstige green bl.a., at den fungerer

som både puttinggreen og indspilsgreen.

Effektiv træning

Så drømmer man om en flot indspils-og puttinggreen,

omkranset af bunkers med hvidt sand, har HVAX løsningen, der gør det muligt at træne hvert eneste golfslag utallige

gange. Eller bare hygge sig med golf, når tiden og lysten er til det.


Samme firma kan også levere løsningen

for golfspillere, som ønsker et eksklusivt driving-range-net til haven, Rotanet, en hurtig og pladsbesparende sag, idet nettet

kan foldes ud og foldes sammen på mindre end to minutter. Med nettet, der er i et flot design, kan man træne alle golfslag

- fra driver til 7-jern.


Uden risiko for hverken egne eller naboens vinduer. Om Rotanet skrev det anerkendte golfmagasin »Today''''s

Golfer« sidste år, at det sagtens kunne vinde titlen som årets træningsredskab - hvis altså en sådan

titel fandtes.


På messen præsenterer HVAX også flere andre værktøjer, der gør det muligt og

komfortabelt at dyrke golfspillet hjemme. På 18 kvadratmeter har HVAX på sin messestand simpelthen opbygget en miniature-golfbane,

hvor man både kan træne drives, jernslag, indspil, bunkerslag og putning.