Toppolitiker og sproggeni

EU-Kommissionens nummer to er en ambitiøs hollænder med temperament og et skarpt intellekt.

Foto: Olivier Hoslet. Frans Timmermans var en respekteret udenrigsminister, da han sidste år takkede ja til posten som Jean-Claude Junckers højre-hånd.
Læs mere
Fold sammen

Når man sidder over for Frans Timmermans, mærker man øjeblikkeligt det skarpe intellekt, overblikket, formuleringsevnen – og hans flair for fremmedsprog.

Han er hollænder, men taler en stribe sprog flydende. Sprog­færdighederne er én af mange kompetencer, som han kan trække på, når han i de næste fem år skal være højre hånd for kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

Ganske usædvanligt har Juncker udnævnt Timmermans til »første-næstformand«, som det noget kikset lyder på dansk. Dermed kommer Timmermans til at spille en vital rolle, når den nye EU-Kommissions arbejdsprogram skal drives frem.

Præcis som Juncker gør Timmermans meget ud af at understrege seriøsiteten i sloganet om, at EU skal være »big on big things and smaller on smaller things.« Ambitionen er, at EU skal skabe resultater på områder, hvor det virkelig tæller. I stedet for at overdynge medlemslande og borgere med ligegyldig lovgivning.

Om det lykkes, vil tiden vise.

Inden han blev hentet til Kommissionen, var han den populæreste minister i den hollandske regering. Som udenrigs­minister håndterede han forløbet efter, at et fly fra Amsterdam blev skudt ned over Ukraine. Her blev han ved med at presse russerne for oplysninger og svar.

Diplomatsønnen blev diplomat

At han skulle ende som toppolitiker var ingen selvfølge. Han blev født i 1961 i den hollandske by Maastricht – som senere skulle lægge navn til den EU-traktat, som danskerne i 1992 hældte ned ad brættet – men han voksede op i udlandet som søn af en diplomat.

Efter endt uddannelse indledte Frans Timmermans selv en karriere som diplomat, og i 1990 blev han sendt til Hollands ambassade i Moskva, hvor han oplevede Sovjet­unionens sidste krampe­trækninger.

I 1994 fik han arbejde som assistent for den hollandske EU­­kommissær, Hans van den Broek, og dernæst fulgte tre år som rådgiver i OSCE, inden han sprang ud som politiker.

I 1998 blev han valgt til parlamentet for det hollandske arbejderparti, Partij van de Arbeid, og kom især til at beskæftige sig med Europa-politik – hvilket absolut ikke blev anset for at være et »hot« ordførerskab. Han blev kendt for at være en stærk fortaler for europæisk integration – en føderalist – men rubricerede senere sig selv som euro-realist.

I 2007 blev han udnævnt til europaminister, hvilket varede til 2010. I 2012 blev han igen udnævnt til minister og kom denne gang til at optræde i glansrollen som hollændernes populære og respekterede udenrigsminister.

Som enhver toppolitiker har han temperament, stædighed og ambitionen om at vinde. Uden for politik er han kendt for at have en glubende interesse for kultur – film og bøger – og på Facebook har han generøst delt ud af sin viden og sine oplevelser.

Privat er han gift og har fire børn.