Topdanmark har både solen og vinden i ryggen

Danmarks næststørste forsikringsselskab tjente over én milliard kroner sidste år. Godt vejr og optur på verdens børser bidrager til det solide resultat.

Topdanmark har både solen og vinden i ryggen - 1
»Det er et godt resultat, som vi er tilfredse med, men vi må endelig ikke blive selvtilfredse,« siger Topdanmarks koncernchef Michael Pram Rasmussen. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere
Michael Pram Rasmussen er en dygtig skipper på broen i forsikringskoncernen Topdanmark, men han er også begunstiget af at have vinden i ryggen, fremgår det af årsregnskabet, som blev offentliggjort i går.

Halvdelen af overskuddet fra den vigtigste del af forretningen, skadesforsikringsområdet, er nemlig af mere flygtig karakter. Det vil sige indtægter, som selskabet ikke kan forvente vil gentage sig år efter år. 404 millioner kroner af overskuddet på 821 millioner kroner fra skadesforsikringsaktiviteter stammer således fra gunstig udvikling på værdipapirmarkedet og salget af en større aktiepost i Danske Bank.

Dertil kommer vejret, som har stor betydning for forsikringsselskaberne. Der var ingen voldsomme storme, oversvømmelser eller andre større skader i 2004, og dermed har udbetalingen af erstatninger været på et lavt niveau. For hver 100 kroner, som kunderne betalte i præmier i 2003, blev kun 70 kroner betalt tilbage i form af erstatninger, og det er det laveste niveau i årevis.

Opsøger heldet
Topdanmark kom igennem 2003 med et samlet overskud på en milliard kroner, og det er mange gange bedre end året før, da overskuddet var på bare 184 millioner kroner.

»Heldet kommer til dem, der opsøger det, og det gør Topdanmark. De har leveret varen i 2003, men eksterne forhold har også været med dem. Der har været færre storme end normalt, færre storskader end normalt, og det har været godt aktieår,« siger aktieanalytiker Henrik Henriksen fra Jyske Bank.

Han påpeger, at det ikke kun er Topdanmark, der har haft vinden i ryggen. De andre forsikringsselskaber, som offentliggør årsregnskaber i den kommende tid, har også haft et usædvanligt godt år.

»Spørgsmålet er, hvornår der bliver rokket ved det gunstige forhold mellem indtjening og omkostninger - altså hvornår forsikringsselskaberne igen begynder at bide hinanden i haserne, eller hvornår der dukker en kostbar storm op,« siger Henrik Henriksen.

Topdanmark er med en markedsandel på knap 20 procent Danmarks næststørste selskab på skadesforsikringsområdet, mens selskabet på liv- og pensionsområdet kun er nummer ni med en markedsandel på under tre procent.

Michael Pram Rasmussen oplyser, at Topdanmark har snuppet markedsandele på alle områder i 2003.

»Det er et godt resultat, som vi er tilfredse med, men vi må endelig ikke blive selvtilfredse. Det kræver noget, at holde dampen oppe, når det går godt,« siger Michael Pram Rasmussen.

Med en combined ratio på under 95 er Topdanmark uden sammenligning det mest veldrevne blandt de større forsikringsselskaber. Det vigtige nøgletal combined ratio afslører, hvor mange penge selskabet udbetaler i erstatning og bruger på omkostninger for hver gang, der kommer 100 kroner ind i præmier.

»Topdanmark er fortsat duksen i branchen, men spørgsmålet er, hvor længe de vil blive ved med at være det, da deres forspring er mindsket betydeligt på seneste,« siger Henrik Henriksen.

Skatten tager kun lidt
Selv om selskabet har tjent over en milliard kroner i 2003, er der kun afsat 111 millioner kroner til skattevæsenet, og i løbet af de seneste tre år har Topdanmarks skattesats kun være på 10 procent, selv om den normale sats for virksomheder i Danmark er 30.

»Vi har et skatteaktiv på grund af tab, som vi har haft tidligere. Den anden ting er, at nogle af de gevinster, vi har haft, er aktiegevinster, som er skattefri, hvis vi har haft aktierne i mere end tre år,« påpeger Michael Pram Rasmussen.

Topdanmark havde et underskud på næsten 450 mio. kr. i 1999, som altså fortsat er med til at holde selskabets bidrag til skattevæsenet nede på et meget lavt niveau. Ifølge Michael Pram Rasmussen har Topdanmark kun lidt tilbage, som kan bruges til at bringe skatten ned i år.