Topchefernes magtparade

Ingen over eller ved siden af A. P. Møller – Mærsk. Virksomheden sidder tungt på topplaceringerne i dansk erhvervslivs magthierarki.

Magt er ikke noget, den 65-årige Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla taler om. Ikke desto mindre bliver hun placeret som Danmarks mest magtfulde kvinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er et triumvirat fra Danmarks største virksomhed A.P. Møller – Mærsk, der sætter sig på de øverste pladser, når man ser isoleret på erhvervsmagten i årets magtanalyse. Men også på den samlede magtliste er triumviratet placeret meget højt.

Magt er ikke noget, den 65-årige Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla taler om. Ikke desto mindre bliver hun placeret som Danmarks mest magtfulde kvinde. Hun er næstformand for det børsnoterede A.P. Møller – Mærsk og formand for den såkaldte Almenfond, der kontrollerer godt 41 procent af aktierne og 51 procent af stemmerne i Danmarks største selskab.

I toppen af magtlisten er hun tæt fulgt af selskabets CEO, 55-årige Nils Smedegaard Andersen, og selskabets bestyrelsesformand, 59-årige Michael Pram Rasmussen.

Det betyder, at igen i år er der ingen over eller ved siden af A.P. Møller – Mærsk, hvad angår erhvervsmagten.

På den samlede danske magtliste er de tre APM-folk nr. 5, 6 og 13

Ane Uggla har arvet magten, men hun er også involveret i den overordnede ledelse og strategi som medlem af formandskabet for A.P. Møller – Mærsk.

Hun har de samme værdier og livssyn som sin far Mærsk Mc-Kinney Møller, og der er ingen tvivl om, at det er vigtigt for hende at efterleve faderens ord om: »Vort navn er vor største forpligtigelse, og jeg lægger alle medarbejdere på sinde at værne om det. Det er skabt ved hr. A.P. Møllers initiativ begyndende i 1904. Omverdenen kender det og stoler på det. Det må ikke plettes.«

Hendes rolle er at balancere hensynet til ejerskabet, samtidig med at A.P. Møller – Mærsk fården størst mulige kommercielle frihed.

Hendes hidtil væsentligste beslutning var da hun i 2013 oprettede et holdingselskab mellem Almenfonden og virksomheden, så donationsrollen og ejerrollen blev adskilt. I dag udgør Maersk Line ikke længere virksomhedens identitet, men er blot et af fem forretningsområder, som alle måles på deres evne til at tjene penge. Aktiemajoriteten i Dansk Supermarked er også blevet afhændet.

Mærsk Mc-Kinney havde en drøm om, at familien skulle være repræsenteret i virksomhedens ledelse:

»Det ligger mig naturligt på sinde, at familien til stadighed er knyttet til A.P. Møller – Mærsk og gerne ved, at efterfølgere efter mig deltager i selskabets ledelse, når de er egnede dertil.«

Hendes søn, Robert Mærsk Uggla, blev på selskabets generalforsamling i marts valgt ind i bestyrelsen.

Selvforstærkende magt

»Man kan sondre imellem to forskellige former for indflydelse. Den ene er at have ressourcer til at få indflydelse, at man har en magtbase, som man kan sætte i bevægelse, hvis man skal have indflydelse. Den anden del er den faktiske indflydelse, hvor man påvirker den offentlige politik, skattepolitikken m.m. Det er indlysende at A.P. Møller fylder mere end en lille virksomhed,« siger Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand for Københavns Lufthavne.

Han henviser til »the law of anticipation reaction«, som blev formuleret af den amerikansk-tyske politolog Carl J. Friedrich.

»Den lov siger, at dem, man vil gerne vil påvirke, indimellem lader sig påvirke, uden at man rører en finger. Det vil sige, at hvis man er magtfuld som A.P. Møller – Mærsk, så kunne lovgiverne finde på at tage hensyn til dem, uden at de pågældende rører en finger. Det er det, man kalder anticiperede reaktioner, hvor de store magtfulde organisationer reagerer,« siger Lars Nørby Johansen.

Lektor Martin Jes Iversen på Center for Virksomhedshistorie på CBS mener da også, at det er lidt voldsomt, at de tre højest placerede erhvervsfolk på magt listen kommer fra A.P. Møller – Mærsk .

»Jeg har svært ved at se det økonomiske potentiale for, at A.P. Møller – Mærsk skal fylde på de tre første pladser på en magtliste. Det hænger måske sammen med nogle traditioner. Måske fordi det er en ikonisk virksomhed og en meget stærk virksomhed, som mange identificerer sig med.«

»Godt nok er de langt størst målt på omsætning. Men når man ser på virksomhedens markedsværdi, så er Novo Nordisk betydeligt større end A.P. Møller – Mærsk. Og det, som sker med A.P. Møller – Mærsk i de her år, er, at de nedskalerer deres danske aktiviteter.«

»De har betydeligt færre ansatte i Danmark i dag, end de havde tidligere. Dansk Supermarked er solgt fra, og Lindøværftet er nedlagt. A.P. Møller – Mærsk er en ikonisk virksomhed, der har stor betydning for den danske økonomi, men den har ikke afgørende betydning for den danske økonomi. Jeg mener faktisk ikke, at A.P. Møller – Mærsk har så stor indflydelse på den danske økonomi, som Novo Nordisk har, der har placeret betydeligt flere investeringer i Danmark og har betydeligt flere ansatte og mange videntunge arbejdspladser i Danmark,« siger Martin Jes Iversen.

Skævvridning

Helt overordnet er Martin Jes Iversens vurdering, at hvis man ser på top100-listen, er der tale om en skævvridning i forhold til det politiske Danmark.

»Der burde være flere erhvervsfolk højere oppe på listen, end tilfældet er.«

Det begrunder han med, at de større virksomheder i løbet af de seneste 20 år er blevet større end nogen sinde, og derved er der tale om en magtkoncentration. Hvis man ser relativt på det i forhold til den danske økonomis størrelse, så svarede de ti største virksomheders omsætning til 46 procent af det danske bruttonationalprodukt i 2010. I 1990 svarede de ti største virksomheders omsætning kun til 19.5 procent af det danske bruttonationalprodukt. Ganske vist finder langt de fleste storkoncerners aktiviteter sted uden for landets grænser, men tallene er markante og afspejler en ny virkelighed i den danske økonomi.

»Man kan simpelthen tale om et helt enestående og afgørende historisk jordskælv i den danske erhvervsstruktur,« siger Martin Jes Iversen.

Lars Rebien Sørensen, der er topchef i Novo Nordisk, ligger da også lige under triumviratet på Esplanaden, når det gælder erhvervsmagt og som nr. 15 på den samlede magtliste. Novo Nordisks succes cementerer Lars Rebien Sørensens position i toppen af magthierarkiet.

Virksomheden har valgt at beholde topledelsen i Danmark efter interne overvejelser om, hvorvidt man hellere skulle placere den i USA eller i Kina, hvor fremtidens kunder er. Valget blev truffet efter at have studeret virksomheder som Apple og BMW, der er internationale, men forankret i en national kultur.

Legos succes sender også Jørgen Vig Knudstorp højere op i magthierarkiet – nu nr. syv blandt erhvervsfolkene og nr. 21 på den samlede liste.

Der er sket meget, siden Legos ejer, Kjeld Kirk Kristiansen, og bestyrelsesformand Mads Øvlisen præsenterede den nye ledelse i 2004. Det var dystre miner, og Legos fremtid tegnede alt andet end lys. Men Jørgen Vig Knudstrup har været god for Lego. Imagemæssigt er Lego Danmarks stærkeste virksomhed i øjeblik. Succes avler succes, og resultater avler magt.

Direktører frem for formænd

Det er påfaldende, at bortset fra Ole Andersen, formand for Danske Bank, Michael Pram Rasmussen, formand for A.P. Møller - Mærsk, og Jørgen Mads Clausen, formand for Danfoss, så figurerer de administrerende direktører og ikke bestyrelsesformændene højest på magtlisten. Sådan var billedet også i tidligere år.

Det hænger givetvis sammen med, at det er de administrerende direktører, der er fremme i de danske medier, men også den danske ledelsesmodel, hvor bestyrelsesformændene normalt står i anden række i forhold til de administrerende direktører. Men egentlig er det lidt overraskende i forhold til de senere års trend, hvor bestyrelsesformændene har fået større indflydelse, og hvor man kunne forvente, at de var blevet mere synlige. Det er trods alt formændene, der i den sidste ende har førertrøjen på. Men igen er det resultaterne, der skaber magten.

Pengemagten – ejermagt – giver også en høj score. Det gælder ud over Ane Uggla og Jørgen Mads Clausen også Lars Larsen.

»Magtlisten viser i særlig grad pengenes magt, hvis vi kigger på erhvervslivet. Jeg savner lidt, at listen viser den operationelle magt,« siger CBS-lektor Martin Jes Iversen.

Debutanterne

Som ny Danske Bank-direktør debuterer Thomas Borgen ved at placere sig højt på magtlisten – nr. fem blandt erhvervsfolkene og nr. 16 på den samlede liste. Imponerende i forhold til den rutsjetur, som banken har været igennem. Han har virkelig fået sig sat for bordenden. Og også overraskende, at han bliver han vurderet højere end Nordeas øverste topchef, Christian Clausen, hvis resultater ellers imponerer. Måske hænger det sammen med, at han ikke gør stort væsen af sig herhjemme, da han regerer den nordiske storbank fra Stockholm.

En anden debutant på magtlisten er ­ATPs Carsten Stendevad – nr. 8 blandt erhvervsfolkene og nr. 22 på den samlede liste. Måske skulle man forvente, at pengetankens størrelse havde bragt ham højere op på magtlisten.

»ATP er givetvis undervurderet. Når man ser på listen, ser det ud til, at man overvurderer de symbolske virksomheder og undervurderer de virksomheder, som ligger inde under lagene – eksempelvis ATP. Det samme gælder de store landbrugsvirksomheder, der skal højere op på de her lister i fremtiden. Arla Foods og Danish Crown har stor betydning globalt, men også i en dansk betydning. De bidrager til betalingsbalancen, og ligesom shippingvirksomhederne bidrager de til eksporten, men også til arbejdspladser,« siger Martin Jes Iversen.

ISS’ topchef, Jeff Gravenhorst, er også ny på listen – nr. 25 blandt erhvervsfolkene og nr. 69 på den samlede liste. Hans indtog på listen hænger givetvis sammen med virksomhedens børsnotering. Han må ventes at rykke frem på listen i de kommende år. ISS er trods alt en af de største private arbejdsgivere herhjemme som globalt.