Topchefer lader sig skræmme af børsmarkedet

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er noget galt, når børsmarkedet præmierer udbytter og besparelser frem for investeringer og vækst.

Det er udtryk for mistillid til ledelsen og manglende tro på, at topcheferne evner andet end at skære. Det er ikke dårligt at spare på omkostningerne, men hvis det bliver hovedprioriteten, risikerer ledelsen af miste det langsigtede vækstperspektiv. Altså hvad virksomheden skal leve af de næste fem, ti og femten år. Manglende risikovillighed ender med stilstand.

Pandora er en af de virksomheder, der lige nu står ved den korsvej. Det er tankevækkende, at Pandora-aktien præmieres, fordi den midlertidige ledelse lokker med fyldige her-og-nu udbytter og omkostningsbesparelser på et par mia. kr. Er der i grunden en langsigtet strategi, eller springer topledelsen med formanden Peder Tuborgh i spidsen fra tue til tue?

Pandora har, siden Anders Colding Friis blev fyret tilbage i august 2018, bøvlet med at finde en ny topchef. Pandora er angiveligt ikke voldsomt attraktiv for potentielle kandidater, måske fordi Pandora grundlæggende ikke er en vækstcase, men en vedligeholdelsescase.

Også Lundbeck står ved en korsvej. Men her har den nye topchef Deborah Dunsire fået gennemtrumfet, at hun altså skal have nogle penge at vokse for. Derfor er forventningerne til udbyttet fremover sat ned.

En noget andet strategi end den tidligere topchef Kåre Schultz stod for. Han charmerede aktiemarkedet med store omkostningsbesparelser. Aktien bragede i vejret, og derfor elsker alle Hard-Kåre.

Da Deborah Dunsire tirsdag fremlagde sine visioner om fremtidig vækst, fik Lundbeck-aktien klø. Frygten for at fejle overstiger langt chancen for at finde fremtidig, indtjenende vækst, er signalet desværre fra det risikoaverse børsmarked.

Jeg er klar over, at børsmarkedets reaktion på et regnskab først og fremmest handler om de forventninger, der er bygget ind i aktiekursen op til regnskaberne. Når så decimalerne på regnskabet skuffer, er der kontant afregning med kursfald til følge. Lidt forenklet sagt synes tilliden til topledelserne at være omvendt proportional med selskabernes aflønning til topcheferne.

Der er undtagelser, heldigvis. Nuvel, de er få, men det kan altså lade sig gøre.

En af dem er DSV. Her er tilliden til topledelsen ved Jens Bjørn Andersen så stor, at opkøbstilbuddet på Panalpina fik aktien til at stige.

En anden er Ørsted. Selv om Ørsted har varslet investeringer på 200 mia. kr. over de næste fem år, er aktien steget. Tilliden, til at topchefen Henrik Poulsen kan køre det igennem med værdiskabelse til følge, er tårnhøj.

Men tag så de andre store danske virksomheder. Carlsberg har haft fokus på at spare omkostninger de senere år. Vækstplanerne er sat i skyggen. Aktien er steget. Novo Nordisk tjener penge som aldrig før, men pumper enorme udbytter og tilbagekøb tilbage til aktionærerne i håb om at støtte Novo Nordisk-aktien, som har skuffet over de seneste år. Ikke meget vækst der. Det samme er sket for Novozymes.

Pointen er, at langt hovedparten af de store danske virksomheder står skarpslebne som aldrig nogensinde før. Med mulighed for at kanalisere penge over i nye, perspektivrige investeringer. Men.

I stedet lader topcheferne sig (desværre) kortsigtet styre af, hvad det er, børsmarkedet gerne vil høre. Nemlig lancering af endnu et par runder med besparelser, udbytter, tilbagekøb, alt det som er det modsatte af investeringer i vækst. Det er ærgeligt – det kan vise sig kortsigtet.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Skræmte topchefer lader sig (desværre) styre af, hvad det er børsmarkedet gerne vil høre«