Topchef i HSBC anklages personligt i skattesag

Foto: PHILIPPE HUGUEN

Topchefen i HSBC Stuart Gulliver er personligt blevet involveret i bankens omfattende skattelys-skandale og anklages for at have skjult millioner af dollar.

Det skriver Financial Times.

Stuart Gulliver, der er en af verdens højest betalte bankmænd, skulle angiveligt have skjult millioner af dollar i et firma fra Panama gennem dets schweiziske private bank og dermed undgået skattebetaling.

Gulliver, hvis job er baseret i London, er ikke registreret som skattepligtig i landet, hvilket giver ham mulighed for at holde sine indkomster og kapitalfortjenester uden for det britiske skattenet. I stedet er Gulliver skattepligtig i Hong Kong, hvor han boede indtil 2003.

Talsmænd fra HSBC understreger, at Gulliver siden sin ansættelse i London har betalt skat af sine indkomster i Storbritannien. Den schweiziske konto skulle være oprettet i 1998 for bonusbetalinger, der påstås at være blev betalt skat af i Hong Kong. Kontoen blev oprettet af fortrolige årsager i et Panama-baseret firmas navn.