Topadvokat måtte stå skoleret

Bech-Bruuns mest fremtrædende partner og daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen var årsag til voldsom intern uro i advokatfirmaet og måtte allerede i 2004 stå skoleret over for sine kolleger, da hans engagement i Junckers-sagen såede tvivl om, hvorvidt der var tale om dobbeltroller

Bech-Bruuns mest profilerede partner og daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen måtte i begyndelsen af marts 2004 stå skoleret over for sine advokatkolleger på grund af sin rolle omkring salget af det kriseramte Junckers Industrier. Det skriver Berlingske Business.

N.E. Nielsen måtte således redegøre for sin indsats i den lange kamp om ejerskabet til gulvfabrikken i Køge over for Bech-Bruuns bestyrelse.

Bestyrelsens usædvanlige krav til sin formand om redegørelsen var foranlediget af voldsom intern uro over N.E. Nielsens mulige dobbeltrolle, pres fra offentligheden via en stribe avisartikler og pres fra Bech-Bruuns klienter.

Partnergruppen var ifølge Berlingske Business' oplysninger voldsomt splittet i sagen, og flere af N.E. Nielsens advokatkolleger forlangte, at han skulle gå.

Erhvervsfolkene Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen stævnede i forgårs N.E. Nielsen og 12 andre partnere i Bech-Bruun for at have lækket fortrolige oplysninger i sagen om Junckers-handlen til kapitalfonden Axcel.

De to erhvervsfolk gør 13 partnere i Bech-Bruun, men især N.E. Nielsen, ansvarlige for at have lækket væsentlige oplysninger og detaljer fra deres rekonstruktionsplaner for den kriseramte virksomhed. Og på den måde at have muliggjort det for Axcel at overtage virksomheden.

Axcel snuppede i marts 2004 gulvproducenten for næsen af Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen, som var klienter hos Bech-Bruun. Sagen om N.E. Nielsens mulige dobbeltrolle vakte så megen furore i Bech-Bruun, at N.E. Nielsen altså måtte redegøre for sin færden i sagen.

Stoppet efter intern uroDet var to andre partnere hos Bech-Bruun, herunder Niels Kornerup, der kørte sagen for de to erhvervsfolk, men N.E. Nielsen, som har nære forbindelser til Christian Frigast fra Axcel, arbejdede i dele af samme periode for Axcel, som altså også ønskede at overtage Junckers.

Bech-Bruuns ledende partner Lars Svenning Andersen oplyser, at Axcel ønskede at hyre N.E. Nielsen til at køre salgsprocessen igennem. Men det sagde Bech-Bruun nej til for at undgå at komme i en dobbeltrolle.

Ifølge Svenning Andersen bad Axcel igen om bistand fra N.E. Nielsen for at få hjælp til at indrette de overordnede strukturer omkring det nye aktieselskab. Dette gik N.E. Nielsen i gang med, men efter intern uro i Bech-Bruun blev det stoppet af bestyrelsen. Ifølge Berlingske Business' oplysninger havde N.E. Nielsen tilsyneladende svært ved selv at vurdere, i hvilket omfang han kunne arbejde for Axcel, samtidig med, at hans partner-kolleger arbejdede for Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen.

Den 19. februar 2004 diskuterede han således Axcels første forespørgsel og bistand med købet med Lars Svenning Andersen og en anden af Bech-Bruuns partnere, Sys Rovsing. Herefter adspurgte han de to partnere, der arbejdede for Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen om overtagelsen af Junckers Industrier. Men de sagde nej til en sådan dobbeltrepræsentation. Dette måtte N.E. Nielsen så meddele Axcel, som han anbefalede at henvende sig til Kromann Reumert for at få bistand til overtagelsesforsøget, hvilket Axcel gjorde.

Men den 21. februar kontaktede Christian Frigast igen N.E. Nielsen. Han ville høre om prospektkrav ved udstedelse af ikke-børsnoterede aktier i en selskabsstruktur, som Axcel havde udviklet for Junckers. En af Bech-Bruuns advokater skrev et notat til Axcel om emnet. En anden udarbejdede et notat om muligheder for medarbejderaktier.

Klik her og læs hele historien på Business.dk