Om lidt over to måneder udløber den overgangsperiode, der begyndte, da Storbritannien forlod EU i januar. Fire års kamp for en aftale om det langsigtede handelsforhold mellem de to parter har ikke båret frugt, og nu er der en overhængende risiko for, at et hårdt Brexit bliver en realitet.
Den britiske premierminister Boris Johnson holdt lørdag et virtuelt møde med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen om Brexit-forhandlingerne. Efter mødet meddelte Boris Johnsons kontor, at der stadig er »betydelige kløfter« i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Parterne har forlænget forhandlingerne til udgangen af oktober.
Hvis en handelsaftale ikke kommer på plads, vil Storbritannien fra 1. januar 2021 blive behandlet som et tredjeland i forhold til EU. Det vil betyde, at et helt nyt og krævende toldsystem træder i kraft for Danmarks fjerdestørste eksportmarked.
Den danske toldstyrelse vil dermed få flere og mere komplicerede opgaver, end den har i dag. Men den opgave har Toldstyrelsen været forberedt på længe.
»Vi har fået til opgave, både fra EU-Kommissionen og de danske politikere, at vi skal kunne håndtere en situation uden en aftale. Det krav har været ret tydeligt,« siger Henrik Pagh Kold, der er kontorchef i Toldstyrelsen.
Kontrol og told
Han er ansvarlig for styrelsens Brexit-forberedelser, der har stået på i flere år. Derfor er Toldstyrelsen ifølge ham klar til en ny virkelighed efter årsskiftet, der vil betyde 15 procent flere opgaver på tværs af styrelsen.
»Vi har rekrutteret i omegnen af 40 ekstra toldere til at håndtere den øgede opgavemængde, og så har vi lavet et nyt ekspeditionscenter i Esbjerg, som er den primære havn til søgods både ind og ud af landet,« siger Henrik Pagh Kold.
Omkring 14.000 lastvognstrailere med fødevarer passerer hvert år gennem Esbjerg Havn til Storbritannien. Uden en handelsaftale skal hver eneste trailer fremover kontrolleres, inden den får lov til at forlade Danmark. Derfor er et såkaldt »Border Inspection Center« blevet etableret på havnen i den tidligere fiskerby, der skal gøre den proces nemmere og hurtigere.
Udover besværet med at kontrollere så store mængder varer, kommer det oveni, at føde- og drikkevarer i gennemsnit vil blive pålagt 18 procent i britisk told ved eksport til Storbritannien. Det viser en rapport fra Arla.
Leder efter nye markeder
Havnedirektøren i Esbjerg, Dennis Jul Pedersen, glæder sig over etableringen af det nye ekspeditionscenter, men fortæller samtidig, at flere virksomheder leder efter nye markeder på grund af usikkerheden om konsekvenserne ved Brexit.
»Usikkerheden har medført, at der nu er startet nye eksportruter til Spanien, Portugal og Irland. Det illustrerer muligheden for at finde nye markeder, som det også var tilfældet med den danske svineeksport sidste år,« siger han og henviser til, at danske svineproducenter i højere grad er begyndt at eksportere levende smågrise til flere lande i EU.
Det nye ekspeditionscenter åbner også muligheden for at sende fødevarer fra Esbjerg til Kina, hvilket også kan påvirke de danske virksomheders eksportmønstre. Hverken Dennis Juul Pedersen eller Henrik Pagh Kold vil dog gætte på, hvad et Brexit uden aftale konkret vil betyde for Danmarks eksport til Storbritannien.
»Samhandlen med Storbritannien har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Om det ændrer sig efter Brexit er et markedsspørgsmål,« siger Toldstyrelsens kontorchef.
»Vi ser lige nu en nedgang på ti procent i transporterede godsmængder, men det er sikkert som følge af coronakrisen. Vi må vente og se, hvad udfaldet af Brexit bliver, før vi kan vurdere konsekvensen,« siger Dennis Jul Pedersen.
