To ben i EU's terrorbekæmpelse

I dag mødes EU-landenes udenrigsministre for at forberede Det Europæiske Råds møde den 16. ¿ 17. december 2004. Udvidelsen vil naturligvis være et centralt emne, men det er også tid til at gøre status for EU''s terrorbekæmpelse og diskutere nye tiltag i kampen mod terrorisme.

Udgangspunktet vil være EU''s handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme ¿ både når vi er på hjemmebane og på udebane. Handlingsplanen indeholder derfor både de initiativer, vi skal gennemføre i EU for at kunne forebygge, efterforske og håndtere konsekvenserne af et terrorangreb, men også eksterne tiltag for at styrke den globale indsats mod terrorisme. En vigtig del af handlingsplanen er, at der er fastsat tidsfrister for, hvornår de forskellige indsatser skal være gennemført, så vi holder hinanden fast på en slagkraftig og troværdig indsats mod terrorisme.

De interne tiltag i EU har blandt andet fokuseret på at forebygge terrorangreb ved at gøre samarbejde mellem politi, efterretningstjenester og domstole mere effektivt. Derudover har EU ¿ blandt andet på baggrund af danske ideer ¿ vedtaget et såkaldt solidaritetsprogram med henblik på at reducere skadevirkningerne af terrorangreb. Som en del af programmet indføres der nu bedre kommunikationsnetværk ligesom man udbygger fælles træning og uddannelse for EU-landenes civile beredskaber, så de vil være bedre rustet til at arbejde sammen i tilfælde af, at et EU-land blev ramt af et terrorangreb.

Men EU skal også rette blikket udad. Derfor vil EU i stigende grad styrke sit samarbejde med internationale organisationer om terrorbekæmpelse. Vi skal sikre, at der ikke er lande, som kan fungere som helle for terrorister. Her er det centralt, at EU i sine relationer med tredjelande presser på for, at landene lever op til FN''s konventioner og resolutioner om terrorbekæmpelse. Men samtidig skal EU tilbyde teknisk bistand til de lande, som ikke har kapaciteter til at yde en effektiv indsats mod terrorisme. Det drejer sig for eksempel om lovgivning, der gør det muligt at strafforfølge terrorister. Et andet vigtigt punkt er at have de rette værktøjer til at stoppe pengestrømme til terrorister. Den globale indsats er nødvendig. Bare ét fristed for terrorister kan få katastrofale følger.

En mere langsigtet udfordring for EU består i at blive bedre til at forstå de grundlæggende årsager til terrorisme. Hvorfor opstår der i visse egne af verden folkelig opbakning til terrorisme, og hvorfor lader nogle unge sig rekruttere til terroraktiviteter? I den forbindelse vil vi indgå i en konstruktiv dialog med blandt andre de arabiske lande på spørgsmål som regionale konflikter, demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelse af fattigdom med henblik på at fremme reformer og styrke de demokratiske og moderate kræfter i den arabiske verden. Kun derved kan vi gøre noget ved nogle af de faktorer, som overordnet set skaber grobund for terrorisme.

I EU''s indsats mod terror skal vi både være stærke på hjemmebanen og på udebanen. FN udgør i høj grad rammen for EU''s indsats, og derfor vil Danmark få en særlig rolle de kommende to år som medlem af Sikkerhedsrådet.