TK ser attraktivt boligmarked i Polen

TK Development ser det polske boligmarked som særdeles attraktivt for selskabet. Øget økonomisk vækst i landet og efterspørgsel efter boliger i og omkring de store byer, får selskabet til at engagere sig på markedet.

- Vi vurderer, at over en årrække vil det polske marked blive meget spændende og attraktivt for os. Det er øget købekraft i befolkningens og deres efterpørgsel efter boliger i alle de større byer, som vil udgøre grundlaget for vores forretninger dernede. Folk flytter nemlig i stadig højere grad fra landet og ind til byerne, siger direktør i TK Development Robert Andersen til RB-Børsen. I Warzawa har man besluttet, at gå i gang med at opføre anden halvdel af et boligprojekt, der kaldes Tivoli, med i alt 280 boliger, hvor 140 allerede er bygget og 90 pct. af disse solgt. Desuden ligger selskabet i forhandlinger om køb af endnu en byggegrund i bydelen Sokrates i Warzawa, hvor der potentiel kan bygges 60.000 kvm. boliger. Begge byggerier ventes at gå igang i løbet af 2008, og har derfor ingen indflydelse på årets resultat.

RB-Børsen