Tivoli åbner måske park i New York City

Tivoli åbner måske forlystelsespark på Coney Island, der ligger uden for New York City. Det skriver den amerikanske avis The New York Post. Direktør for byens økonomiske udviklingsselskab, Robert Lieber, var ifølge avisen i sidste uge i København og mødtes her med repræsentanter for Tivoli. Han siger, at man vil dreje Coney Island hen imod en udvikling, der bibeholder områdets særpræg og økonomiske interesser. Coney Island har tidligere været hjemsted for forlystelsesparker og hotelresorts, men gennem de sidste mange år er områdets popularitet faldet drastisk.

RB-Børsen