Tillid skal være et værktøj for ledelsen

Ledelse Kontrolsystemer er tids- og ressourcekrævende. Tillid befordrer selvregulering i virksomheden.Mange undersøgelser har nemlig fastslået, at vi danskere er et tillidsfuldt folk. I den omsiggribende globalisering kan det blive et aktivt konkurrencemiddel for Danmark.

TILLID DEFINERES I UNDERSØGELSEN »A Great Place to Work« som en af de vigtigste kriterier for medarbejdernes vurdering af den gode arbejdsplads. Høj tillid mellem ledelsen og medarbejderne fører til høje karakterer i arbejdspladsbedømmelsen.

Tillid er det modsatte af kontrol. Og da mistillid også er det modsatte af tillid, betyder det, at mistillid og kontrol er synonymer. Høj grad af kontrol må altså være det samme som høj grad af mistillid. Ledelsesmæssigt er dette en vigtig erkendelse.

Det koster penge, tid og ressourcer at kontrollere. Der skal ansættes ressourcer til at gennemføre kontrollerne. Der skal skaffes data. Data skal akkumuleres i lister, statistikker og diagrammer. Nogle skal læse materialet, tolke disse, følge op og reagere. Der skal besluttes og sanktioneres. Adfærd skal korrigeres. Nye kontrolstandarder skal opfindes. Nye datageneringsmetoder skal konstrueres. Alt sammen for at sikre sig, at alting forløber som planlagt og besluttet.DET ER ANDERLEDES, hvis virksomheden satser på tillid som det bærende element i ledelsesideologien. Her medgår et antal ressourcer til at opstille de styrende værdier og sikre, at organisationsmedlemmerne forstår værdierne samt kan og vil arbejde efter disse.

Når denne øvelse er gennemført, har organisationen ikke så mange yderligere omkostninger til styringsformål, fordi det bliver en selvregulerende mekanisme, hvor medarbejderne har tillid til lederne, og lederne har tillid til medarbejderne.

Den tillidsorienterede organisation giver utvivlsomt større arbejdsglæde og -tilfredshed end den kontrollerende.

Derfor er der store chancer for, at den tillidsbaserede organisation producerer mere og bedre end den kontrollerende. Det er da værd at gå efter. Win-win på flere niveauer samtidig.

Jeg mener, at det er af særskilt stor betydning, at man som leder arbejder på at bygge tillid.

Tillid bygges ikke ud af det, man siger, men ud af det, man gør (walk the talk). Tillid opbygges over tid, selv om det kan nedbrydes på no time. Tillid bygger på oprigtighed. Snyd afkodes og veksles til mistillid.

Personligt tror jeg på, at det fra tid til anden er relevant at gennemføre et organisationseftersyn, hvor balance mellem tillidssystemer og mistillidssystemer (kontrolsystemer) evalueres.

Denne revision kan jo give god anledning til - på et aktivt og bevidst grundlag - at sammensætte sit mix af tillidssystemer og mistillidssystemer.NÅR DER SYNES BELÆG for at fastslå, at tillidsbaserede organisationsformer er mere konkurrencedygtige end kontrolbaserede systemer, er det også klart, at man på markedet kan opnå konkurrencefordele, idet organisationer med mere tillid vil være mere effektive end organisationer med mere mistillid.

Denne argumentation holder også på landeniveau, idet lande, som er mindre tillidsfulde end Danmark, vil stå svagere konkurrencemæssigt.

Mange undersøgelser har nemlig fastslået, at vi danskere er et tillidsfuldt folk. I den omsiggribende globalisering kan det blive et aktivt konkurrencemiddel for Danmark.

Lad os da benytte denne enestående chance for både at forbedre konkurrenceevnen og arbejdspladstilfredsheden på én gang. Hvad skulle forhindre dette? Måske den slags leder, som har lagt ledelsesstilen tilrette på frygt, kontrol og formalistisk magtudøvelse. Men det er vanskeligt at se, at vi i konkurrencens navn har råd til denne slags ledelse i fremtiden!