Til Folketingsvalg med demokratisk underskud?

Folketingsvalget senere i år bliver det første valg, hvor direkte økonomisk støtte fra erhvervslivet bliver professionaliseret - og på den måde amerikaniseret.

Foto: Arkivfoto: Ulf Nilsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det siger professor Ove K. Pedersen fra International Center for Business and Politics på CBS, i et interview med Nyhedsbrev for Bestyrelser.

Enhedslisten går foran

Enhedslisten er nu gået foran omkring den økonomiske støtte til partiet, som går ud over de nuværende oplysningskrav, der som bekendt er hullet som en si.

Enhedslisten oplyser på partiets hjemmeside ekstern støtte både i form af økonomiske midler og naturalier i form af diverse materialer, eksempelvis tryk af foldere o.s.v. De øvrige partier har ikke fulgt Enhedslistens eksempel med henvisning til, at de ikke ønsker at gå foran med åbenhed om partistøtte, hvis de andre partier ikke gør det.

Klinger hult

Dermed klinger de seneste års udmeldinger fra forskellige partier meget hult. Især SF har dog forsøgt at igangsætte en proces ved for et år siden at nedsætte en kommission, der skulle undersøge, hvordan åbenheden om partistøtten kan moderniseres. Det fremsatte beslutningsforslag blev dog ikke vedtaget.

En usædvanlig alliance mellem SF, de radikale og Dansk Folkeparti er efter alt at dømme enige om, at åbenheden skal forbedres. De radikale har tidligere udmeldt, at partierne ikke skulle kunne skjule den økonomiske støtte bag ringe oplysningskrav, og at der var tale om et demokratisk problem.

Men man skal næppe forvente, at der inden det kommende Folketingsvalg vedtages en stramning af de tyndbenede danske oplysningskrav om partistøtte, selvom de halter milevidt efter best practice i en international sammenhæng.

Læs mere om de mangefulde danske regler om økonomisk partistøtte i Nyhedsbrev for Bestyrelser